Bibelen

2. Psalmerne

Den 119de kapitel

Herrens Ord. Det gyldne abc

1 Livsalige de Fuldkomne paa Vejen, som vandre i Herrens Lov.

2 Livsalige de, som bevare hans Vidnesbyrd og søge ham af fuldt Hjærte;

3 ja de, som ikke øve Uretfærdighed, som vandre paa hans Veje.

4 Du har befalet dine Bud til hardt at holde dem.

5 Ak! at mine Veje maatte være faste til at holde dine Bud;

6 da skulde jeg ikke beskjæmmes, naar jeg betragter alle dine Befalinger.

7 Jeg vil prise dig jaf oprigtigt Hjærte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme.

8 Dine Bud vil jeg holde, forlad mig ikke helt!

9 Hvormed skal den Unge bevare sin Vej ren, saa han holder sig efter dit Ord ?

10 Af mit hele Hjærte har jeg søgt dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

11 I mit Hjærte har jeg gjemt dit Ord, at jeg ikke skulde synde mod dig.

12 Velsignet være du, Herre, lær mig dine Bud!

13 Med mine Læber har jeg forkyndt alle din Munds Domme.

14 Paa dine Vidnesbyrds Vej har jeg glædet mig som over alt Gods.

15 Paa dine Bud vil jeg grunde og betragte dine Veje.

16 I dine Skikke vil jeg fryde mig, og dit Ord vil jeg ikke glemme.

l7 Gjør vel mod din Tjener, saa jeg maa leve og bevare dit Ord.

l8 Oplad mine Øjne, saa jeg seer Underværker af din Lov!

19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig.

20 Knust er min Sjæl af Længsel efter dine Domme allen Stund.

21 Du har skjændt paa de forbandede Hovmodige, som fare vild fra dine Bud.

22 Vælt Skjændsel og Haan fra mig, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

23 Endog Fyrster sad der og samtalede mod mig; din Tjener grunder paa dine Bud;

24 ogsaa ere dine Vidnesbyrd min Lyst, mine Raadmænd.

25 Ved Støvet hængte min Sjæl, gjør mig levende efter dit Ord.

26 Jeg har skriftet mine Veje, og du bønhørte mig, lær mig dine Skikke.

27 Giv mig Forstand paa dine Buds Vej, og jeg vil grunde paa dine Undere.

28 Min Sjæl udgyder Taarer af Sorg, oprejs mig efter dit Ord!

29 Fjern fra mig Løgnens Vej, og forund mig din Lov!

30 Jeg har valgt mig trofast Vej; jeg har stillet dine Domme for mig.

31 Jeg holder fast ved dine Vidnesbyrd; Herre, lad mig ikke beskjæmmes.

32 Dine Buds Vej vil jeg løbe, thi du udvider mit Hjærte.

33 Lær mig, Herre, dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.

34 Undervis mig, saa vil jeg holde din Lov og bevare den af fuldt Hjærte!

35 Lad mig vandre paa dine Buds Bane; thi dertil har jeg Lyst.

36 Bøj mit Hjærte til dine Vidnesbyrd og ikke til Vinding!

37 Vend mine Øjne fra at se efter Forfængelighed, gjør mig levende paa dine Veje!

38 Stadfæst dit Ord for din Tjener, som er i din Frygt!

39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygter; thi dine Domme ere gode.

40 Se, jeg længes efter dine Skikke, gjør mig levende i din Retfærdighed!

4l Og, Herre, lad din Kjærlighed komme til mig, din Frelse efter dit Ord!

42 saa vil jeg svare den, som haaner mig, et Ord; thi jeg forlader mig paa dit Ord;

43 og riv ej Sandheds Ord saa ganske af min Mund; thi jeg bier paa dine Domme.

44 Og jeg vil holde din Lov bestandig, evig og altid.

45 Og jeg skal vandre i det Fri, thi jeg søger dine Bud.

46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskjæmmes.

47 Jeg vil glæde mig ved dine Bud, som jeg har kjær.

48 Jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, som jeg har kjær, og jeg vil grunde paa dine Skikke.

49 Kom Ordet ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe!

50 Det er min Trøst i min Nød, at dit Ord gjør mig levende.

51 Hovmodige haane mig saare, men jeg har ikke bøiet af fra din Lov.

52 Jeg kommer dine Domme af Evighed ihu, o Herre" og jeg bliver trøstet.

53 Heftig Harme greb mig over de Ugudelige, som forlade din Lov.

54 Dine Bud har været mine Psalmer i min Udlændigheds Hus.

55 Herre jeg kom om Natten dit Navn ihu, og jeg holdt din Lov.

56 Dette har jeg, at jeg har holdt dine Bud.

57 Jeg har sagt, o Herre: Min Lod er det at holde dine Ord.

58 Jeg bad ydmygelig for dit Ansigt af fuldt Hjærte: Vær mig naadig efter dit Ord!

59 Jeg har betænkt mine Veje, og jeg vil føre mine Fødder tilbage til dine Bud.

60 Jeg har ilet og tøver ikke at holde dine Befalinger.

61 De Ugudeliges Garn har omringet mig; din Lov jeg glemmer ej.

62 Midt om Natten staaer jeg op for at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

63 Fælle er jeg med alle, som frygte dig, og som holde dine Bud,

64 Jorden er fuld af din Kjærlighed, Herres lær du mig dine Bud.

65 Du har gjort godt mod din Tjener, Herre, efter dit Ord.

66 Lær du mig god Forstand og Kundskab; thi jeg troer paa dine Befalinger.

67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

68 God er du, og Godt gjør du; lær mig dine Bud;

69 De Hovmodige har sammenvævet Løgn mod mig; jeg vil af fuldt Hjærte holde dine Bud.

70 Deres Hjærte blev tykt som Fedt; jeg glæder mig ved din Lov.

71 Godt for mig, at jeg blev ydmyget, for at jeg kunde lære dine Skikke.

72 God er mig din Munds Lov fremfor Tusinder i Guld og Sølv.

73 Dine Hænder har skabt mig og beredt mig; undervis mig, at jeg kan lære dine Bud!

74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg bier efter dit Ord.

75 Jeg veed, o Herre, at dine Domme ere Retfærd; og af Trofasthed har du ydmyget mig.

76 Lad dog din Kjærlighed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

77 Din Barmhjærtighed komme over mig, faa jeg maa leve; thi i din Lov er min Glæde.

7S Lad de Hovmodige beskjæmmes; thi med Løgn ville de styrte mig; jeg grunder paa dine Bud.

79 De, som frygte dig, og de, som kjende dine Vidnesbyrd, skulle vendes tilbage til mig.

80 Mit Hjærte vorde fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes!

81 Min Sjæl smægter efter din Frelse; jeg bier efter dit Ord;

82 mine Øjne smægte efter dit Ord, da jeg siger: Naar vil du trøste mig?

83 Thi jeg var bleven som en Læderflaske i Røg; dine Bud glemte jeg ej.

84 Hvormange ere din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over mine Forfølgere?

85 De Hovmodige kaste Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.

86 Alle dine Bud ere trofaste; med Løgn forfølge de mig; hjælp du mig!

87 Snart have de udryddet mig paa Jorden; men jeg svigtede ej dine Bud.

88 Gjør mig levende efter din Kjærlighed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd!

89 Evig, o Herre! staaer dit Ord fast i Himlen.

90 Fra Slægt til Slægt er din Trofasthed; du grundfæstede Jorden, og den stod.

91 Efter dine Domme staa de end denne Dag; thi alle Ting ere dine Tjenere.

92 Hvis din Lov ikke var min Glæde, da var jeg forgaaet i min Nød.

93 I Evighed vil jeg ikke glemme dine Bud; thi i dem har du gjort mig levende.

94 Jeg er din; frels mig! thi jeg søger dine Bud.

95 De Ugudelige ventede paa mig for at ombringe mig; jeg vil agte paa dine Vidnesbyrd.

96 Paa alt Fuldkomment har jeg seet Ende ; dit Bud sig strækker saare vidt.

97 Hvor elsker jeg din Lov! den hele Dag er den min Tanke.

98 Dine Bud gjøre mig visere end mine Fjender; thi evindelig ere de for mig.

99 Jeg er bleven klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Betænkning.

100 Jeg er bleven forstandigere end Oldinger; thi jeg bevarer dine Bud.

101 Fra hver slet Vej holder jeg mine Fødder tilbage, for at jeg kan holde dit Ord.

102 Fra dine Domme er jeg ikke vegen; thi du har undervist mig.

103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane end Honning for min Mund!

104 Af dine Bud faaer jeg Forstand; derfor hader jeg al Løgns Vej.

105 En Lygte for min Fod er dit Ord, og et Lys paa min Sti.

106 Jeg har svoret, og jeg vil holde det: at jeg vil bevare din Retfærds Domme.

107 Jeg har været saare ydmygetz Herre, gjør mig levende efter dit Ord!

108 Herre, lad min Mands frivillige Ofre dog behage dig, og lær mig dine Domme.

109 Jeg gaaer altid med Liv i Haand; men din Lov glemmer jeg ikke.

110 De Ugudelige lægge Snarer for mig; men fra dine Bud er jeg ikke vegen.

111 Jeg tog dine Vidnesbyrd til evig Arv; thi de ere mit Hjærtes Glæde.

112 Jeg har bøjet mit Hjærte til at opfylde dine Bud evindelig til Enden.

113. Tvesindede jeg hader, men din Lov elsker jeg.

114 Mit Skjul og Skjold du er, efter dit Ord bier jeg.

115 Viger fra mig, I Onde! jeg vil holde min Guds Bud.

116 Ophold mig efter dit Ord, saa jeg maa leve! og lad mig ikke beskjæmmes for mit Haab!

117 Styrk mig, saa jeg bliver frelst! og jeg vil altid glæde mig i dine Skikke.

118 Du har forskudt alle dem, som fare vild fra dine Skikke, thi deres Svig er Løgn.

119 Som Skum gjør du alle Jordens Ugudelige til intet; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

12O Mit kjød gyser af Frygt for dig; jeg ræddes for dine Domme.

121 Jeg gjør Ret og Skjel; overgiv mig ikke til mine Undertrykkere!

122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Fromme! lad ikke de Hovmodige undertrykke mig!

123 Mine Øjne smægte efter din Frelse og dit Retfærds Ord.

124 Gjør med din Tjener efter din Kjærlighed, og lær mig dine Bud!

125 Jeg er din Tjener, undervis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd!

126 Det er Tid for Herren at handle; de har brudt din Lov.

127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, ja mer end reneste Guld.

l28 Qerfor anseer jeg hvert Bud om alt for ret at være; hver Løgnens Vej jeg hader.

129 Vidundere ere dine Vidnesbyrd; derfor bevarer min Sjæl dem.

130 Forklaring over dine Ord oplyser ved at undervise Enfoldige.

131 Jeg oplod min Mund og higer; thi jeg længes efter dine Bud.

132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter Skik mod dem, som elske dit Navn!

133 Gjør fast min Vandring i dit Ord, og lad ingen Uret herske i mig!

134 Fri mig fra Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Bud!

135 Lad dit Ansigt lyse paa din Tjener, og lær mig dine Skikke!

136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.

137 Retfærdig er du, Herre, og rette ere dine Domme.

138 Du har beskikket Retfærd i dine Vidnesbyrd og megen Trofasthed.

139 Min Nidkjærhed mig lægger øde, fordi mine Fjender har glemt dine Ord.

140 Saare lutret er dit Ord, og din Tjener elsker det.

141 Lille er jeg og foragtet; dine Bud har jeg ej glemt.

142 Din Retfærdighed er evig Ret, og din Lov er Sandhed.

143 Trang og Fortrykkelse fandt mig; dine Bud er min Glæde.

144 Evig Ret er dine Vidnesbyrd; giv mig at forstaa dem, saa jeg kan leve!

145 Jeg har raabt af fuldt Hjærte ; svar mig, Herre! jeg vil holde dine Bud.

146 Jeg raaber til dig; frels mig! jeg vil bevare dine Vidnesbyrd.

147 Jeg overrasker dig i Morgengry og raaber; jeg bier efter dine Ord.

148 Mine Øjne overraske Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

149 Hør min Røst efter din Kjærlighed; Herre, gjør mig levende efter dine Domme!

150 Nær ere de, som jage efter Udaad; fra din Lov ere de langt borte.

151 Nær er du, o Herre, og alle dine Bud ere Sandhed.

152 Fra gammel Tid har jeg vidst om dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem evindelig.

153 Se min Nød og frels mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.

154 Før min Sag og gjenløs mig, gjør mig levende efter dit Ord!

155 Frelse er langt fra de Ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

156 Din Barmhjærtighed er stor, o Herre! gjør mig levende efter dine Domme!

157 Mange ere mine Forfølgere og mine Fjender; fra dine Vidnesdyrd jeg bøjede ej.

158 Jeg saae de Troløse og væmmedes, fordi de ikke holdt dit Ord.

159 Se, at jeg elsker dine Bud, o Herre! gjør mig levende efter din Kjærlighed!

160 Hovedsummen af dit Ord er Sandhed og evig er al din Retfærds Dom!

161 Fyrster forfølge mig uden Grund, og for dine Ord frygter mit Hjærte.

162 Jeg fryder mig ved dit Ord som den, der finder stort Bytte.

163 Løgn hader jeg og afskyer den; din Lov elsker jeg.

164 Syv Gange om Dagen lover jeg dig for dine Retfærds Domme.

l65 Stor Fred er der for dem, som elske din Lov, og der er intet Anstød for dem.

166 Jeg haaber paa din Frelse, o Herre, og dine Befalinger har jeg udført.

167 Min Sjæl har bevaret dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.

168 Jeg har bevaret dine Bud og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere for dig.

169 Lad min Klage komme nær dit Ansigt, o Herre! undervis mig efter dit Ord!

170 Lad min ydmyge Begjæring komme for dit Ansigt; frels mig efter dit Ord!

171 Mine Læber skulle udstrømme Lovsang, naar du lærer mig dine Skikke.

172 Min Tunge skal svare dit Ord; thi alle dine Bud er Retfærdighed.

173 Din Haand vorde mig til Hjælp! thi jeg har valgt mig dine Bud.

174 Jeg længes efter din Frelse, o Herre! din Lov er min Fryd.

175 Maatte min Sjæl leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

176 Jeg foer vild som det fortabte Lam; søg din Tjener! thi dine Bud har jeg ikke glemt.