Bibelen

2. Psalmerne

Den 137te kapitel

I Udlændigheden

1 Ved Babels Floder der sad vi, ja græd vi, naar vi mindedes Zion;

2 paa Piletræerne i det hængte vi vore Harper;

3 thi der forlangte vore Fangevogtere Sangens Ord af os, vore Undertrykkere Frydesang; "Synger for os af Zions Sange!"

4 Hvor kunde vi synge Herrens Sang i Fremmedes Land! -

5 Glemte jeg dig, Jerusalem, da glemme sig min højre Haand;

6 min Tunge klæde ved min Gane, hvis jeg ej mindedes dig, hvis jeg ikke satte Jerusalem over min højeste Glæde! -

7 Herre, husk Edoms Børn Jernsalems Dag, da de sagde: "Jævner, ja jævner i den indtil Grunden."

8 Babels Datter, du, som forstyrres, lykkelig den, som betaler dig din Løn, som du lønnede os med!

9 lykkelig den, som griber og knuser dine Spæde mod Klippen!