Bibelen

2. Psalmerne

Den 140de kapitel

Bøn mod fjender.

1 Til Forsangeren. En Psalme af David.

2 Fri mig, Herre, fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd,

3 som tænke paa ondt i Hjærtet, hver Dag samle sig til Krig;

4 de hvasse deres Tunge som Slangen; Øglegift er under deres Læben Sela! -

5 Bevar mig, Herre, fra den Ugudeliges Haand, skjærm mig for Voldsmænd, som tænke paa at lægge Stød for mine Trin!

6 De Hovmodige lægge i Skjul Garn for mig og Snare, spænde Snarer ved Siden af Vejen; Garn sætte de for mig. Sela!

7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud, hør, Herre, min bønlige Røst.

8 Herren, min Herre, er min Frelses Styrke; du dækkede mit Hoved paa Rustningens Dag.

9 Herre, tilstæd ikke den Ugudelige hans Begjæring, lad ikke hans onde Raad faa Fremgang, saa de maatte hovmode sig! Sela!

10 Hovederne for dem, som omringe mig, lad deres Læbers Uret skjule dem!

11 over dem lad Gløder rystes, han styrte dem i Ilden i Afgrundene, at de ikke kan rejse sig.

12 Mundkaad Mand skal ej bestaa paa Jord, onde Voldsmand vil han jage brat afsted. -

13 Jeg veed, at Herren vil udføre den Elendiges Sag, de Fattiges Ret.

14 Ja, de Retfærdige skulle prise dit Navn, de Retskafne skulle blive for dit Ansigt.