Bibelen

2. Psalmerne

Den 141de kapitel

Bøn om Hjælp

1 En Psalme af David. Jeg raaber til dig, Herre ; il til mig, hør min Røst, naar jeg kalder paa dig!

2 Lad min Bøn vorde fast som et Rogoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som Aftenofret!

3 Herre, sæt Vagt for min Mund, bevogt mine Læbers Dør!

4 Bøj ikke mit Hjærte til et ondt Ord, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Udaadsmænd, og lad mig ikke nyde af deres lækre Retter.

5 Slaaer retfærdig Mand mig, det er Kjærlighed; tugter han mig, det er Olie for mit Hoved; mit Hoved unddrage sig ikke! ja medens jeg lever, beder jeg for dem, naar det gaaer dem ilde;

6 de, dem dømme, nedstyrtes skal ved Klippevæg; men de skal høre mine Ord, thi de ere yndige.

7 Som naar man pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Mundingen af Underverden.

8 Thi er mit Øje til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig, blot ikke min Sjæl!

9 Bevar mig for Garnets Magt, som de har stillet mod mig, fra Ildgjerningsmændenes Snarer!

10 Lad de Ugudelige falde tilhobe i deres Garn, medens jeg gaaer forbi.

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150