Bibelen

2. Psalmerne

Den 141de kapitel

Bøn om Hjælp

1 En Psalme af David. Jeg raaber til dig, Herre ; il til mig, hør min Røst, naar jeg kalder paa dig!

2 Lad min Bøn vorde fast som et Rogoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som Aftenofret!

3 Herre, sæt Vagt for min Mund, bevogt mine Læbers Dør!

4 Bøj ikke mit Hjærte til et ondt Ord, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Udaadsmænd, og lad mig ikke nyde af deres lækre Retter.

5 Slaaer retfærdig Mand mig, det er Kjærlighed; tugter han mig, det er Olie for mit Hoved; mit Hoved unddrage sig ikke! ja medens jeg lever, beder jeg for dem, naar det gaaer dem ilde;

6 de, dem dømme, nedstyrtes skal ved Klippevæg; men de skal høre mine Ord, thi de ere yndige.

7 Som naar man pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Mundingen af Underverden.

8 Thi er mit Øje til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig, blot ikke min Sjæl!

9 Bevar mig for Garnets Magt, som de har stillet mod mig, fra Ildgjerningsmændenes Snarer!

10 Lad de Ugudelige falde tilhobe i deres Garn, medens jeg gaaer forbi.