Bibelen

2. Psalmerne

Den 143de kapitel

Bøn om Frelse.

1 En Psalme af David. Herre, hør min Bøn, laan Øre til min ydmyge Begjæring, svar mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed!

2 gaa ikke i Rette med din Tjener, thi for dit Aasyn er ingen Levende retfærdig. -

3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, knuste mit Liv til Jorden, lod mig bo i Bælgmørke som de evig Døde;

4 og min Aand smægtede i mig, mit Hjærte gruede i mit Indre;

5 jeg kom de gamle Dage ihu, jeg grundede paa din Daad, tænkte over dine Hænders Gjerning.

6 Jeg udbredte mine Hænder til dig; min Sjæl var til dig som et vansmægtende Land. Sela!

7 Il, bønhør mig, Herre! min Aand fortæres; skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg skulde ligne dem, som fare ned i Hulen!

8 Lad mig høre din Kjærlighed om Morgenen ; thi paa dig forlader jeg mig! lær mig at kjende den Vej, jeg skal vandre; thi til dig har jeg hævet min Sjæl!

9 Fri mig fra mine Fjender, o Herre! hos dig har jeg søgt Skjul!

10 Lær mig at gjøre din Villie! thi du er min Gud; din gode Aand føre mig i det jævne Land!

11 Herre, gjør mig levende for dit Navns Skyld! udfør i din Retfærdighed min Sjæl fra Trængsel!

12 og udryd du i din Kjærlighed mine Fjender, læg dem alle øde, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener!