Bibelen

2. Psalmerne

Den 144de kapitel

Bøn om velsignelse

1 Af David. Lovet være Herren, min Klippe, som lærer mine Hænder til Kamp, mine Fingre til Krig!

2 min Kjærlighed, mit Tilflugtssted, min faste Borg, min Frelsermand, mit Skjold og den, paa hvem jeg lider, som tvinger mit Folk under mig! -

3 Herre, hvad er et Menneske, at du kjendes ved ham, et Mennestebarn, at du agter paa ham?

3 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage fare forbi som en Skygge!

4 Herre, bøj din Himmel og far ned, rør ved Bjergene, saa de ryge!

6 lyn med Lyn og spred dem ad! send dine Pile og forfærd dem! -

7 Ræk dine Hænder fra det Høje, fri og frels mig af de store Vande, af Fremmedes Vold!

8 hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens Højre!

9 Gud, en ny Sang vil jeg synge dig; til den tistrængede Harpe vil jeg synge dig Psalmer. -

1O Han, som giver Konger Frelse, han, som redder sin Tjener David fra Niddingsværd!

11 Frels mig og fri mig fra Fremmedes Vold, hvis Mund taler Svig, og hvis højre Haand er Løgnens Højre! -

12 At vore Sønner maatte være som Planter, velvoxne i deres unge Dage, vore Døtre som Hjørnepiller, hugne ud i Tempelstil!

13 vore Forraadskamre fyldte, frembydende Føde af alle Slags, vore Faar føde i tusind Tal, titusindvis paa vore Marker!

14 vore Oxer være vel læssede, intet Indbrud, ingen Udvandring, intet Klagemaal paa vore Torve! -

15 Lyksaligt det Folk, hvem saadant times! lyksaligt det Folk, hvis Gud er Herren!