Bibelen
2. Psalmerne
Det 16de kapitel
Den helliges lod; hans død og opstandelse
1 Gyldensmykke af David. - Bevar mig, Gud, thi paa dig stoljer jeg!
2 Du, min sjæl, siger til Herren: Du er min Herre; jeg har intet gode uden dig.
3 Til de hellige, som ere paa jorden, og de herlige, til dem er al min lyst.
4 Deres smerter skulle blive mange, som haste efter en anden; jeg vil ej ofre deres blodige drikofre; jeg vil ej tage deres navne paa mine læber. -
5 Herren er min arvedel og min kalk; du bevarer min lod;
6 for mig faldt maalesnorene paa yndige steder, ja min arvelod er saare skjøn.
7 Jeg vil lovprise Herren, som gav mig raad; endog om natten skal mine nyrer minde mig derpaa.
8 Jeg har altid stillet mig Herren for øje; thi han er ved min højre haand, saa jeg ikke skal rokkes;
9 derfor glæder mit hjærte sig, og min ære fryder sig, ja mit kjød skal hvile tryggelig;
10 thi du vil ikke forlade min sjæl i de dødes rige, du vil ikke lade din hellige se forraadnelse;
11 du vil lære mig livets vej at kjende; mættelse af glæder er for dit ansigt, liflighed ved din højre haand evindelig!
|