Bibelen

2. Psalmerne

Det 16de kapitel

Den helliges lod; hans død og opstandelse

1 Gyldensmykke af David. - Bevar mig, Gud, thi paa dig stoljer jeg!

2 Du, min sjæl, siger til Herren: Du er min Herre; jeg har intet gode uden dig.

3 Til de hellige, som ere paa jorden, og de herlige, til dem er al min lyst.

4 Deres smerter skulle blive mange, som haste efter en anden; jeg vil ej ofre deres blodige drikofre; jeg vil ej tage deres navne paa mine læber. -

5 Herren er min arvedel og min kalk; du bevarer min lod;

6 for mig faldt maalesnorene paa yndige steder, ja min arvelod er saare skjøn.

7 Jeg vil lovprise Herren, som gav mig raad; endog om natten skal mine nyrer minde mig derpaa.

8 Jeg har altid stillet mig Herren for øje; thi han er ved min højre haand, saa jeg ikke skal rokkes;

9 derfor glæder mit hjærte sig, og min ære fryder sig, ja mit kjød skal hvile tryggelig;

10 thi du vil ikke forlade min sjæl i de dødes rige, du vil ikke lade din hellige se forraadnelse;

11 du vil lære mig livets vej at kjende; mættelse af glæder er for dit ansigt, liflighed ved din højre haand evindelig!

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150