Bibelen

2. Psalmerne

Det 18de kapitel

En takkesang

1 Til forsangeren. Af Herrens tjener David, som fremlagde ordene af denne sang for Herren, da Herren havde frelst ham fra alle hans fjenders og af Sauls haand;

2 han sagde nemlig: Herre, jeg elsker dig, min styrke!

3 Herren er min klippe, min befæstning, ham, som redder mig; min Gud, paa hvem jeg troer, mit skjold, min frelses horn, min faste borg.

4 Du prises skal! Paa Herren jeg raabte, fra mine fjender frelses jeg.

5 Dødens garn omgave mig; Grundskarnets strømme forfærdede mig.

6 Underverdenens snore omringede mig, dødens snarer spændtes for mig.

7 I min angest raabte jeg til Herren, til min Gud jeg raabte, fra sit tempel hørte han min røst; mit raab for hans ansigt kom for hans øren. -

8 Jorden skjalv og bævede, bjergenes grundstøtter rystede, ja skjalv, thi han var vred.

9 En røg steg af hans næse; Ilden af hans mund fortærede, gloende kul brændte fra ham.

10 Han bøjede himlen og steg ned; tykt mørke var under hans fødder;

11 paa tordenenglen red han og fløj og foer paa vejrets vinger.

12 Han satte mørke som sit skjul; hans telt var trindt omkring ham; mørke vande, sky paa sky.

13 Af glandsen for ham foer hans skyer frem med hagl og gloende kul.

14 I himlen tordnede Herren, den højeste oplod sin røst med hagel og gloende kul;

15 han sine pile skjød, og spredte dem; og lyn i mængde, og skrækkede dem.

16 Da saaes havets leje, jordens grundvold blottedes ved sin skjænden, o Herrem ved din vredes vejrs aande!

17 Fra det høje rakte han sin haand, han tog mig, han drog mig af de mange vande;

18 med kraft han friede mig fra min fjende, fra dem, mig hade; thi de vare mig for stærke.

19 De overfaldt mig paa min ulykkes dag, men Herren var min støtte!

20 Han førte mig af trængsel ud, han friede mig; thi i mig han fandt behag.

21 Herren lønnede mig efter min retfærdighed, betalte mig efter min hænders renhed!

22 thi jeg havde bevaret Herrens veje, ej handlet ugudelig mod min Gud;

23 thi alle hans bud vare mig for øje, og hans love fjernede jeg ikke fra mig!

24 Foruden lyde var jeg for ham, og vogted mig for min misgjerning;

25 og Herren betalte mig efter min retfærdighed, efter mine hænders renhed for hans øjne.

26 Mod den fromme viser du dig from, mod den fuldkomne mand du viser dig fuldkommen;

27 mod den rene viser du dig ren, og mod den falske du handler snildelig;

28 thi det betrængte folk du frelser; de høje øjne vil du ydmyge.

29 Thi du vil lade min lampe skinne; Herren, min Gud, forvandler mit mørke til glands;

30 thi i dig jeg løber storm; i min Gud jeg springer over muren.

31 Fuldkommen er Guds vej, lutret er Herrens Ord, han er skjold for alle, som forlade sig paa ham.

32 Thi hvem er Gud foruden Herren? hvem er en klippe foruden vor Gud?

33 den Gud, som omgjorder mig med kraft, han gjør min vej fuldkommen;

34 han gjør mine fødder som hindenes og stiller mig paa mine høje;

35 han lærer mine hænder til krigen, saa mine arme spænde kobberbuen.

36 Du gav mig dit frelsesskjold, din højre haand styrkede mig, din ydmygelse gjorde mig stor;

37 du gjør mine skridt vide under mig, saa mine ankler ikke vakle.

38 Jeg forfølger mine fjender og indhenter dem; jeg vendte ikke tilbage, før jeg havde gjort det af med dem;

39 jeg knuste dem, saa de kunde ikke staae; de faldt under mine fødder.

40 Du omgjorded mig med kraft til krig; dem, som rejste sig imod mig, ydmygede du under mig;

41 mine fjender lod du vende mig ryg, mine hadere, dem ryddede jeg ud;

42 de raabte, men ingen frelste dem; paa Herren, men ej han svarede dem.

43 Jeg knuste dem som støv for vinden, som skarn paa gader fejed jeg dem bort.

44 Du frelste mig fra folkets trætter, du satte mig til folkehøvding; folk, jeg ikke kjendte, de tjene mig;

45 saasnart mit bud de høre, de lyde mig; Fremmedes børn smigre for mig.

46 Fremmedes børn visne som løv; fra deres borge vakle de ud.

47 Herren lever! lovet være min klippe, og min frelses Gud skal ophøjes!

48 den Gud, som giver mig hævn og fører folkene under mig;

49 som frier mig fra mine fjender, ja ophøjer mig over dem, der rejste sig imod mig; du, som fra voldsmand frier mig.

50 Derfor vil jeg love dig, o Herre, blandt hedningerne og synge dit navn.

51 Han giver sin konge stor salighed, han øver kjærlighed mod sin salvede, mod David og mod hans afkom til evig tid.

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34