Bibelen

2. Psalmerne

Det 19de kapitel

Natur og aabenbaring

1 Til forsangeren. En psalme af David.

2 Himlene fortælle Guds ære, og himmelhvælvingen forkynder hans hænders gjerning.

3 Dag efter dag udsender Ord, og nat efter nat forkynder vidskab;

4 der er ej tale, ej sprog, hvori deres røst ej er hørt;

5 over al jorden er deres strænges klang udgangen, og deres Ord til verdens ende, hvor han rejste solens telt;

6 den gaaer som en brudgom af sit brudekammer, den glæder sig som en helt til at løbe sin bane;

7 ved den ene ende af himlen staar den op, og dens kredsløb gaaer til den anden ende, og intet skjules for dens varme.

8 Herrens lov er fuldkommen, den opliver sjælen; Herrens vidnesbyrd er trofast, det gjør den enfoldige viis;

9 Herrens befalinger ere rette, de glæde hjærtet; Herrens bud er klart, det oplyser øjnene;

10 Herrens frygt er ren, den bestaaer evindelig; Herrens domme ere sandhed, de ere retfærdige tilhobe;

11 de ere ønskeligere end guld, ja end fineste guld, og sødere end honning og honningkage.

12 Ogsaa din tjener bliver oplyst af dem; naar man holder dem, er lønnen stor.

13 Hvem kjender sine vildfarelser? rens mig fra min lønlige brøst!

14 Bevar din tjener for de hovmodige, at de ikke skal herske over mig, saa vil jeg være fuldkommen og ren for store overtrædelser.

15 Lad min munds tale og mit hjærtes tanke være velbehagelig for dit aasyn, Herre, min klippe og min gjenløser!