Bibelen

2. Psalmerne

Det 22de kapitel

Den lidende Messias og hans rige

1 Til forsangeren; paa tonen: "Morgenrødens hind." En psalme af David.

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig, fjern fra min frelse, fra mit klagemaal!

3 Min Gud, jeg raaber om dagen, og du hører mig ikke; om natten, og jeg faaer ingen ro.

4 Dog er du den hellige, som boer i Israels lovsange;

5 paa dig forlade vore fædre sig; de forlade sig paa dig, og du udfriede dem;

6 til dig raabte de, de bleve reddede; de forlade sig paa dig, de bleve ikke bekjæmmede.

7 Men jeg er en orm og ingen mand, menneskers spot, folks foragt;

8 alle, som se mig, spotte mig, de opspile læberne, de ryste paa hovedet:

9 "Han har kastet sin sorg paa Herren, lad ham redde ham; lad ham fri ham, om han har velbehag i ham!"

10 Du drog mig dog af modersliv, du lod mig hvile tryg ved moders bryst;

11 dig var jeg overgiven af moders liv; fra moderskjødet var du min Gud.

12 Vær ikke langt fra mig; thi nær er trængslen, og der er ingen hjælper;

13 store oxer omgive mig, Basans tyre omringe mig;

14 de oplade deres gab imod mig som løven, der røver, brøler;

15 som vand er jeg udøst; alle mine ben de skille sig, mit hjærte er som vox, det smelter i mit inderste;

16 min kraft er hentørret som et skaar, min tunge klæber ved min gane, du lægger mig i dødens jord;

17 thi hunde omgive mig, de ondes flok omringe mig; de gjennemstinge mine hænder og mine fødder;

18 jeg kunde tælle alle mine ben; de betragte mig, de se med lyst paa mig;

19 de dele mine klæder imellem sig og kaste lod om min kjortel. -

20 Men du, o Herre, var ikke langt borte! min styrke, il mig til hjælp!

21 red min sjæl fra sværdet, mig i min enekamp fra hundevold!

22 frels mig af løvens gab, bønhør mig mod enhornens horn!

23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; midt i forsamlingen vil jeg love dig.

24 I, som frygte Herren, skulle prise ham, al Jakobs sæd ære ham, bæve for ham al Israels sæd;

25 thi han har ej foragtet og ej ladet haant om den fortryktes nød; han har ikke skjult sit ansigt for ham; da han raabte til ham, hørte han ham;

26 med dig skal min lovsang begynde i en stor forsamling; mine løfter vil jeg indfri for deres øjne, som frygte ham.

27 De trængende skulle spise og mættes; de, som søge Herren, skulle prise ham. Eders hjærte love altid!

28 de skal komme det ihu og vende sig til Herren igjen fra alle jordens kanter, og alle hedningslægter skal nedkaste sig for dit ansigt;

29 thi Herrens er riget, han hersker over hedningerne.

30 Al jordens mægtige skal æde og tilbede; for hans aasyn skulle de alle bøje sig, som fare ned i graven, og den, som ej kan holde sin sjæl i live.

31 Deres afkom skal tjene ham; den skal regnes i slægt med Herren;

32 de skal komme og forkynde hans retfærdighed for det folk, som skal fødes; thi han er gjerningsmanden.