Bibelen

2. Psalmerne

Det 25de kapitel

Bøn om syndsforladelse

1 Af David. Til dig, Herre, opløfter jeg min sjæl!

2 Min Gud, paa dig forlader jeg mig, lad mig ikke beskjæmmes, at mine fjender ikke skulle fryde sig over mig.

3 Ja, alle, som haabe paa dig, skulle ikke beskjæmmes, men de, som uden skjel forlade dig, skulle beskjæmmes.

4 Lad mig, Herre, kjende dine veje, lær mig dine stier;

5 lad mig vandre i din sandhed, og lærmig, at du er min frelses Gud; paa dig jeg haaber den hele dag.

6 Herre, kom din barmhjærtighed og miskundhed ihu; thi de har været fra evighed af;

7 mine ungdoms synder og mine overtrædelser maa du ikke huske paa; men kom du mig ihu efter din miskundhed for din godheds skyld, o Herre!

8 God og retfærdig er Herren, derfor underviser han syndere om vejen;

9 han lader de sagtmodige vandre i hans ret, han lærer de sagtmodige sin vej.

10 Alle Herrens stier ere miskundhed og sandhed for dem, som holde hans pagt og bud.

11 For dit navns skyld, Herre, forlad mig dog min misgjerning, thi den er stor!

12 Hvo er den mand, som frygter Herren? han vil undervise ham om den vej, han skal vælge;

13 hans sjæl skal nyde varig godt, hans sæd skal arve jorden;

14 Herrens fortrolighed er til dem, som frygte ham, og sin pagt lader han dem kjende.

15 Mine øjne ere stedse til Herren, thi han skal drage mine fødder ud af snaren.

16 Vend dit ansigt til mig og vær mig naadig, thi jeg er enlig og nedtrykt.

17 Mit hjærtes trængsler ere store, før du mig ud af min nød;

18 se min elendighed og min besvær, og forlad mig alle mine synder;

19 se til mine fjender, thi de ere mange, de hade mig med voldsomt had;

20 bevar min sjæl og red mig, saa jeg ikke skal beskjæmmes; thi jeg forlader mig paa dig;

21 lad redelighed og oprigtighed bevare mig, thi jeg haaber paa dig. -

22 Fri Israel, o Gud, fra alle sine trængsler!

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34