Bibelen
2. Psalmerne
Det 36te Psalme.
Klage over de ugudelige. Guds Godhed mod de Troende.
1 Til Forsangeren Af Herrens Tjener David
2 Om den Ugudeliges Overtrædelse hedder det i mit Hjærte: Der er ingen Gudsfrygt ham for Øje;
3 thi han smigrer for sig selv i sine egne Øer med Hensyn til at finde sin Synd for at hade den;
4 hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har hørt op med at handle forstandig, at gjøre godt;
5 paa Uret tænker han paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, som ikke er god; det Onde skyer han ikke.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Trofasthed naaer til Skyerne;
7 din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Mennesker og Dyr frelser du, o Herre!
8 Gud, hvor dyrebar er din Mistundhed! Menneskenes Børn skal skjule sig under dine Vingers Skygge,
9 de skulle mættes af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Glæders Strøm;
10 thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skal vi se Lys.
11 Udstræk din Kjærlighed til dem, som kjende dig, og din Retfærdighed til de Oprigtige af Hjærte.
12 Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig;
13 der falde de, som gjøre Uret; de nedstødes og kunne ikke rejse sig.
|