Bibelen

2. Psalmerne

Det 37te kapitel

Om de Ugudeliges lykke i Verden. Af David.

1 Fortørnes ikke over de Ugudelige, bliv ikke nidkjær paa dem, som gjøre Uret;

2 thi som Græs skal de hastelig afhugges og visne som grønne Urter.

3 Forlad dig paa Herren og gjør godt, bo i Landet og nær dig ærlig!

4 fryd dig i Herren, saa vil han give dig, hvad dit hjærte begjærer!

5 Vælt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det;

6 og han skal lade din Retfærdighed fremgaa som Lyset, og din Ret som Middagsglandsen;

7 ti for Herren og bi paa ham; fortørnes ikke over den Mand, hvis Vej lykkes, den Mand, som udfører onde Raad!

8 Lad af fra Vrede, lad Heftighed fare, fortørnes ikke, hvormed du kun gjør ilde.

9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som haabe paa Herren, skal arve Landet.

10 Om en liden Stund, og den Ugudelige er ikke mere; du giver Agt paa hans Sted, og han findes ikke;

11 men de Sagtmodige skulle arve Landet og fryde sig over den store Fred.

12 Den Ugudelige lægger Raad op imod den Retfærdige og skjærer Tænder over ham;

13 Herren leer ad ham; thi han seer, at hans Dag kommer.

l4 De Ugudelige drage Sværd og spænde deres Bue for at fælde den Elendige og Fattige, og slagte dem, hvis Vandel er ret.

15 Deres Sværd skal komme i deres Hjærte og deres Buer sønderbrydes.

16 Bedre er Lidet for den Retfærdige end mange Ugudeliges Overflod;

17 thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men de Retfærdige opholder Herren.

18 Herren kjender de Retskafnes Dage, og deres Arv skal vare evindelig;

19 de skal ikke beskjæmmes i den onde Tid, og i Hungerens Dage skulle de mættes.

20 Thi de Ugudelige skulle gaa til Grunde og Herrens Fjender som Engenes Pragt; de skal forgaa, i Røg skal de forgaa.

21 Den Ugudelige laaner og betaler ikke, den Retfærdige forbarmer sig og giver.

22 Thi de af Ham Velsignede skal arve Landet, de, som Han forbander, skal udryddes.

23 Af Herren styrkes Mandens Skridt, og Han har Velbehag i hans Vej;

24 falder han, han bliver ej forskudt; thi Herren understøtter hans Haand.

25 Jeg var ung og er bleven gammel, men jeg saae ej en Retfærdig forladt eller hans Afkom søge efterBrød;

26 han forbarmer sig den hele Dag og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

27 Vig fra det Onde og gjør godt, saa skal du bo evindelig.

28 Thi Herren elsker Ret og vil ikke forlade sine Fromme, i Evighed bevares de; men de Ugudeliges Afkom udryddes.

29 De Retfærdige skulle arve Landet og bo evindelig deri.

30 Den Retfærdiges Mund fremfører Visdom, og hans Tunge taler Ret;

31 hans Guds Lov er i hans Hjærte, hans Trin vakle ikke.

32 Den Ugudelige lurer paa den Retfærdige og søger at slaa ham ihjel;

33 Herren vil ikke forlade ham i hans Haand og vil ikke fordømme ham, naar han stilles for Dommeren.

34 Bi efter Herren og bevar hans Vej, saa vil han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa, at de Ugudelige udryddes.

35 Jeg saae en Ugudelig, en Voldsmand, og han bredte sig ud som det grønnende Rodskud;

36 men han svandt, og se, han var ej mer; jeg søgte efter ham, men han fandtes ej;

37 læg Mærke til den Retskafne, og se paa den Oprigtige, thi for en Fredens Mand er der Fremtid;

38 men Overtræderne skulle ødelægges tilhobe, de Ugudeliges Fremtid skal afskjæres.

39 Men de Retfærdiges Frelse er fra Herren, han er deres Styrke i Trængsels Tid.

40 Herren hjalp dem, Han friede dem, og Han vil fri dem fra de Ugudelige og frelse dem, fordi de forlode sig paa Ham.