Bibelen

2. Psalmerne

Den 41de Psalme.

Den lidende.

1 Til Forsangeren. En Psalme af David.

2 Salig den Mand, som handler forstandig med den Ringe; Herren vil redde ham paa den onde Dag.

3 Herren vil bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du vil ikke hengive ham til hans Fjenders Villie;

4 Herren vil styrke ham paa hans Sotteseng; i hans Sygdom forandrer du hele hans Leje.

5 Jeg sagde: Herre, vær mig naadig; helbred min Sjæl, thi jeg har syndet mod dig! -

6 Mine Fjender tale ondt om mig: "Naar vil han dø og hans Navn forgaa?"

7 Og kommer en af dem for at se mig, taler han Falskhed, hans Hjærte samler sig Ondskab; han gaaer udenfor og taler.

8 Alle de, mig hade, mumle sammen mod mig; de tænke mod mig, hvad som er mig ondt:

9 "En Skarns Gjerning er indgydt i ham, og som han ligger der, han skal ej mer staa op."

10 Endog den Mand, som havde Fred med mig, som jeg forlod mig paa, og som spiste mit Brød, opløftede sin Hæl imod mig.

11 Men du, o Herre, vær mig naadig, og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 Derpaa kjender jeg, at du har Velbehag til mig, at min Fjende ikke jubler over mig;

13 og mig, sor min Oprigtighed opholder du mig og stiller mig evindelig for dit Ansigt! -

14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Amen, Amen!