Bibelen

2. Psalmerne

Det 5te kapitel

David trøster sig ved Guds retfærdighed

1 Til forsangeren; med strengespil. psalme af David.

2 Herre, vend dine øren til mine ord, forstaa mit suk;

3 agt paa mit klagemaal, min konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

4 Herre, aarle høre du min røst, aarle fremstiller jeg mig for dig og varer paa dig;

5 thi du er ej en Gud, som har behag i ugudelighed; den onde kan ikke bo hos dig;

6 Daarer skal ej bestaa for dine øjne; du hader alle, som gjør uret;

7 dem, som tale løgn, lader du gaa til grunde; blods- og svigs-mand er Herren en pest;

8 men for din store miskundhed vil jeg gaa ind i dit hus, i din frygt vil jeg tilbede i dit hellige tempel! -

9 Herre, led mig i din retfærdighed for mine fjenders skyld; jevn din vej for mit aasyn;

10 thi i deres mund er intet sandt; i deres inderste er stor fordærv, en aaben grav er deres strube, med deres tunge smigre de.

11 Kjend dem skyldige, o Gud, saa de falde for deres anslag; stød dem bort for deres mange lovbrud, thi de ere gjenstridige mod dig;

12 saa skal alle glæde sig, som forlade sig paa dig; evindelig skal de fryde sig; thi du skjærmer over dem, i dig skal de juble, som elske dit navn;

13 thi du, o Herre, velsigner den retfærdige, du omgiver ham med naade som med et skjold.