Bibelen

2. Psalmerne

Den 50de Psalme.

Den sande Gudsdyrkelse.

En Psalme af Asaf.

1 Den Almægtige, Gud Herren taler, han kalder ad Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang ;

2 fra Zion straaler Gud i fuldkommen Dejlighed.

3 Vor Gud skal komme, han vil ikke tie; Ild skal fortære for hans Ansigt, og trindt ham stormer det vældig;

4 han vil kalde ad Himlen ovenfor og ad Jorden for at dømme sit Folk.

5 Samler mig mine Hellige, som sluttede min Pagt med Offer!" -

6 og Himlene skulle forkynde hans Retfærdighed, thi Gud er den, som dømmer, Sela! -

7 "Hør mit Folk! og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne blandt dig: Jeg er Gud, din Gud;

8 jeg vil ikke straffe dig for dine Ofre, dine Brændofre ere altid for mig;

9 jeg vil ikke tage Oxer af dit Hus eller Bukke af dine Stier;

10 thi alle Dyrene i Skoven høre mig til; Dyrene paa tusinde Bjerge;

11 jeg kjender alle Bjergets Fugle, og Markens Vildt er hos mig.

12 Hungrer da jeg, vilde jeg ej sige dig det; thi mig tilhører Jorderig og dets Fylde.

13 Vil jeg spise Oxers Kjød og drikke Bukkes Blod?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Høieste dine Løfter!

15 og kald paa mig paa Nødens Dag! jeg vil udfri dig, og du skal prise mig."

16 Men til den Ugudelige sagde Gud: "Hvad kommer det dig ved at tale om mine Bud og tage min Pagt i din Mund?

17 da du hader Tugtelse og kaster mine Ord bag dig;

18 seer du en Tyv, har du Behag i hans Selskab, og du har Samkvem med Horkarle;

19 din Mund skikker du til Ondt, og med din Tunge du kobler Svig;

20 du sidder og fortaler din Broder og sætter Klik paa din Moders Søn.

21 Dette gjorde du, og jeg tav; du tænker, jeg skulde være som du, men jeg vil straffe dig og stille dig det ordenlig for Øje.

22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal bortrive, og der er ingen, som kan frelse.

23 Hver som ofrer Taksigelse, ærer mig, og den, som agter paa Guds Vej, ham vil jeg lade se Guds Frelse."