Bibelen
2. Psalmerne
Den 53de Psalme.
Klage over verdens Fordærvelse.
1 Til Forsangeren. Til Fløjte. Et Læredigt af David.
2 Daaren siger i sit Hjærte: "Der er ingen Gud." Fordærvelig, afskyelig er deres
onde Gjerning, der er ingen, som gjør godt.
3 Gud skuer ud af Himlen over Menneskens Børn for at se, om der er nogen Forstandig, nogen, som søger Gud.
4 De ere alle afvegne; tilhobe ere de fordærvede; der er ingen, som gjør godt, ingen, end ikke een.
5 Skulle de ej erkjende det, alle Ugjerningsmænd, der æde op mit Folk, som aad de Brød ; Gud paakalde de ikke.
6 Jo, der skal de frygte saare, hvor intet er at frygte; thi Gud adspreder hans Ben, som lejrer sig imod dig. Da gjør dem til Skamme; thi Gud foragtede dem. -
7 Gid Israels Frelse komme fra Zion! Naar Gud tilbagefører sit fangne Folk, skal Jakob fryde, Israel glæde sig!
|