Bibelen
2. Psalmerne
Den 55de Psalme.
De falske brødre.
1 Til Forsangeren. Med Strængeleg. Et Læredigt af David.
2 Gud, laan Øre til min Bøn, unddrag dig ikke min ydmyge Begjæring,
3 agt paa mig og bønhør mig, jeg hyler i min Sorg og sukker
4 for Fjendens Røst, for den Ugudeliges Undertrykkelse; thi de ville vække Skyld paa mig og hade mig i Vrede.
5 Mit Hjærte skjælver i mit Inderste, Dødsangest er falden paa mig;
6 Frygt og Bæven kommer over mig, og Gruelse skjuler over mig,
7 og jeg siger: Gid jeg havde Vinge som Duen, saa vilde jeg flyve og søge Ro;
8 se, jeg vilde flygte langt bort, jeg vilde overnatte i Ørken, Sela!
9 jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig fra den voldsomme Storm og Uvejr.
10 Herre! ødelæg, split deres Tunge! thi jeg seer Vold og Kiv i Staden;
11 Dag og Nat gaa de omkring paa dens Mure, Ondskab og Fortrædelighed er midt i den;
12 Fordærvelse er i dens Midte; Falskhed og Svig viger ej fra dens Tingsted.
13 Thi det er ikke Fjenden, som haaner mig, - saa skulde jeg baaret det, - ikke min Avindsmand, som ophøjer sig over mig, - saa skulde jeg skjule mig for ham; -
14 men det er dig, o Menneske, jeg agter som min Jevning, min Leder og min Kynding,
15 vi som venlig samledes i det hemmelige Raad, vandrede sammen i Guds Hus i Folkeskaren! -
16 Døden overraske dem, saa de fare levende til Underverdenen! thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Inderste.
17 Jeg vil raabe til Gud, og Herren vil frelse mig;
18 Aften og Morgen og Middag vil jeg klage og hyle, saa vil han høre min Røst
19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Kampen imod mig; thi de af de Mange vare med mig!
20 Gud skal høre og ydmyge dem, og han sidder fra fordums Tid i Højsædet, Sela; thi hos dem er ingen Omvendelse, de frygte ikke Gud.
21 De lagde Haand paa deres Fostbrødre, skjændede deres Pagt;
22 glatte er deres Munds smørige Ord; men der er Strid i deres Hjærte, deres Ord ere blødere end Olie, og ere dog dragne Sværd. -
23 Kast din Byrde paa Herren, saa vil han forsørge dig, og han vil ikke i Evighed lade den Retfærdige vakle.
24 Men dem vil du, o Gud, nedstøde i Fordærvelsens Brønd; Blods- og Svigsmænd skal ikke naa deres Dages halve Tal ; men jeg vil forlade mig paa dig!
|