Bibelen

2. Psalmerne

Den 56de Psalme.

Bøn mod forfølgelse.

1 Til Forsangeren. Paa Tonen: "Den tavse Due paa fjerne Steder." Af David. Gyldensmykke, dengang Filisterne greb ham i Gat.

2 Gud vær mig naadig; thi Mennesket vil opsluge mig, den hele Dag vil Kjæmpen trænge mig;

3 den hele Dag vil mine Fjender sluge mig ; thi mange ere de, som kjæmpe mod mig i hoje Stand.

4 Den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig ;

5 i Gud vil jeg prise hans Ord ; paa Gud jeg stoler, jeg vil ej frygte; hvad vil Kjød gjøre mig?

6 De volde mig den hele Dag Smerte i mine Foretagende, alle deres Tanker ere mod mig til det Onde;

7 de flokkes, de skjule sig; de vare paa mine Trin, efterdi de tragte efter mit Liv.

8 Skulde der være Redning for dem ved Uretfærdighed? Gud! nedstød de Folk i Vrede.

9 Du tæller min Landflygtigheds Dage; gjem mine Taarer i dit Taarebæger; har du ej Tal paa dem?

10 Da skulle mine Fjender vende tilbage den Dag, jeg raaber; det veed jeg, at du er min Gud!

11 I Gud vil jeg prise Ordet, i Herren vil jeg prise Ordet;

12 paa Gud forlader jeg mig, jeg vil ikke frygte, hvad vil et Menneske gjøre mig?

13 Gud! dine Løfter hvile paa mig; med Taksigelse vil jeg betale dig ;

14 thi du friede min Sjæl fra Døden, ja mine Fødder fra Stød, for at jeg kunde vandre for Guds Ansigt i Livets Lys.