Bibelen

2. Psalmerne

Den 58de Psalme.

Uretfærdige Dommere.

1 Til Forsangeren Paa Tonen: "Ej fordærve du." Gyldensmykke af David.

2 Mon Retfærdighed virkelig er forstummet? saa taler dog, dømmer med Oprigtighed, I Menneskens Børn!

3 Ja! i Hjærtet øve I Uretfærdighed; i Landet udveje I eders Hænders Vold.

4 Fra Moders Liv ere de Ugudelige fremmede for Gud; fra Moderskjødet fare de vild, som tale Løgn.

5 Edder har de som Slangegift, de ere som den døve Øgle, der stopper sit Øre,

6 for at den ikke skal høre Slangedølgernes Røst, eller Manerens, der er udlært i Besværgelser.

7 Gud! bræk deres Tænder i deres Mund, udbryd, o Herre! de unge Løvers Kindtænder!

8 Lad dem henflyde som Vand, lad dem forsvinde! naar han spænder med sine Pile, lad dem være som afhugne,

9 som Sneglen, der smelter, naar den gaaer, som Kvindens utidige Foster, som de, der aldrig saae Solen.

10 Før eders Gryder kunne mærke Tjørneilden, skal han hvirvle dem bort baade levende og brændt.

11 Den Retfærdige skal glæde sig, naar han seer Hævnen, han skal tvætte sine Trin i den Ugudeliges Blod;

12 og Mennesket skal sige: Den Retfærdige har dog Frugt, og der er dog en Gud til, som dømmer paa Jorden.