Bibelen

2. Psalmerne

Det 6te kapitel

Davids bøn, da han var døden nær

1 Til forsangeren; med strængeleg paa ottestrængslyren. En psalme af David.

2 Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din fortørnelse!

3 Vær mig naadig, o Herre, thi jeg vansmægter, læg mig, o Herre, thi mine ben skjælve!

4 og min sjæl er saare forfærdet; og du, o Herre, hvorlænge!

5 Vend dig atter til mig, o Herre, fri min sjæl, frels for din miskundhed!

6 thi i døden er ingen erindring om dig, hvem vil prise dig i dødningsriget?

7 Jeg er træt af mit suk, jeg væder min seng den ganske nat, bløder mit leje med mine taarer;

8 mit aasyn er falmet af sorg, det er blevet gammelt for alle mine fjender!

9 Viger fra mig alle, som gjøre uret, thi Herren har hørt min graads røst;

10 Herren har hørt min ydmyge begjæring, Herren antager min bøn. -

11 De skal beskjæmmes, de skal forfærdes saare, alle mine fjender; de skal vende sig bort og beskjæmmes i et øjeblik.