Bibelen

2. Psalmerne

Det 6te kapitel

Davids bøn, da han var døden nær

1 Til forsangeren; med strængeleg paa ottestrængslyren. En psalme af David.

2 Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din fortørnelse!

3 Vær mig naadig, o Herre, thi jeg vansmægter, læg mig, o Herre, thi mine ben skjælve!

4 og min sjæl er saare forfærdet; og du, o Herre, hvorlænge!

5 Vend dig atter til mig, o Herre, fri min sjæl, frels for din miskundhed!

6 thi i døden er ingen erindring om dig, hvem vil prise dig i dødningsriget?

7 Jeg er træt af mit suk, jeg væder min seng den ganske nat, bløder mit leje med mine taarer;

8 mit aasyn er falmet af sorg, det er blevet gammelt for alle mine fjender!

9 Viger fra mig alle, som gjøre uret, thi Herren har hørt min graads røst;

10 Herren har hørt min ydmyge begjæring, Herren antager min bøn. -

11 De skal beskjæmmes, de skal forfærdes saare, alle mine fjender; de skal vende sig bort og beskjæmmes i et øjeblik.

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150