Bibelen

2. Psalmerne

Den 62de Psalme.

Tillid til Gud.

1 Til Forsangeren i Jedutuns Skifte. En Psalme af David.

2 Kun paa Gud bier min Sjæl i Stilhed; fra ham er min Frelse;

3 kun han« er min Klippe og min Frelse, min faste Borg, saa jeg ej storlig vakler.

4 Hvorlænge sigte I en Mand? J skulle alle slaaes ihjel som Væggen, der helder, som Muren, der nedstyrtes;

5 de raadslaa kun om at støde ham fra hans Højhed; de have Behag i Løgn; med deres Mund velsigne de, men i deres Inderste forbande de, Sela!

6 Kun paa Gud bie min Sjæl! thi paa Ham er mit Haab;

7 kun Han er min Klippe og min Frelse; min fasteBorg! jeg vakler ej;

8 hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er hos Gud. -

9 Forlader eder allen Stund paa Ham, o Folk! udøser eders Hjærte for Hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt, Sela!

10 Kun Forfængelighed er Menneskens Børn, Løgn er Mandens Børn; naar de lægges paa Vægten, ere de tilhobe lettere end Forfængelighed!

11 Forlader eder ikke paa Vold, bliver ej forfængelige af revet Gods! falder eder Rigdom til, saa hænge ej Hjærtet derved!

12 Eengang talede Gud, to Gange hørte jeg det: "At Styrken er Guds!"

13 Og dig, Herre, tilhører Barmhjærtighed; ja du vil betale enhver efter hans Gjerning!

Salmernes bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150