Bibelen

2. Psalmerne

Den 65de Psalme.

Æren og Frelsen tilhører Gud.

1 Til Forsangereu. En Psalmesang af David.

2 Dig, o Gud, tilhører den stille Lovsang i Zion; dig skal Løftet betales;

3 du, som hører Bønnen, til dig skal alt Kjød vende sig;

4 Syndeskylden er bleven mig for svar, vore Overtrædelser, dem vil du forsone.

5 Salig er den, som du udvælger og fører nær for at bo i dine Forgaarde; vi skal mættes med dit Huses Goder, med dit Tempels Helligdom!

6 Forfærdelig vil du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed; du er al Jordens og Havets fjerne Grændsers Tilflugt;

7 han, som befæster Bjergene ved sin Kraft, han, som er omgjordet med Vælde;

8 han, som stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen og Folkets Bulder;

9 saa de, som bo paa Grændserne, frygte for dine Tegn. Morgen- og Aftenrøden lader du synge med Fryd.

10 Du besøger Jorden og vander den; du gjør den meget rig; Guds Bække ere fulde af Vand, Korn bereder du Menneskene, naar du saaledes har beredt den.

11 Vand dens Farer, gjør dens Rener dybe, opløs den med din Regn, velsign dens Grøde!

12 Du kroner Aaret med dit Gode, dine Spor dryppe med Fedme;

13 Ørkenens Græsgange dryppe, højene ere ombeltede med Fryd;

14 Engene ere klædte med Faar, Dalene skjulte med Korn ; de juble højt og synge.