Bibelen

2. Psalmerne

Den 68de Psalme.

Herren i Helligdommen

1 Til Forsangeren. En Psalmesang af David.

2 Gud rejser sig, hans Fjender adspredes, de, som hade ham, fly for hans Aasyn;

3 som Røgen bortdrives, vil du bortdrive dem; som Voxet smelter for Ilden, skal de Ugudelige gaa til Grunde for Guds Ansigt ;

4 men de Retfærdige skal glæde sig, frydef sig for Guds Ansigt og juble af Glæde.

5 Lovpriser Gud, lovsynger Hans Navn; baner Vejen for Ham, som farer gjennem øde Egne! Jah er hans Navn, fryder eder for hans Ansigt!

6 Faderløses Fader og Enkers Beskytter er Gud i sin hellige Bolig;

7 en Gud, som lader de Enlige bo i Huset, som udfører dem, der vare sluttede i Bolt; men de Gjenstridige bo i den tørre Ørk.

8 Gud! da du drog foran dit Folk, da du skred frem gjennem Ørkenen, Sela!

9 da bævede Jorden, ja Himlene dryppede for Guds Aasyn, selv Sinaj for Guds, Israels Guds, Ansigt!

10 Du udgød rundelig Regn, o Gud, din den afmægtige Arv befæstede du;

11 dine Skarer bosatte sig der, ved din Godhed beredte du det for den Elendige, o Gud!

12 Herren lader Ordet lyde; de, som forkynde det glade Budskab, er en stor Skare;

13 Hærenes Konger fly, de sly; hun, som sidder i Huset, uddeler Byttet;

14 ligge I mellem Vandrenderne, skal I blive som Duens Vinger skjulte med Sølv, som dens Slagfjedre indsprængte med Guld.

15 Da den Almægtige spredte Kongerne i Landet, hvidnede det som Sne paa Salmon.

16 I Guds Bjerge, I Basans Bjerge, Bjerget med den takkede Tinde, Basans Bjerg!

17 hvorfor, I Bjerge med takkede Tinde, se I misundelig til det Bjerg, hvor Gud fandt Behag i at bo? ja, Herren vil bo der evindelig.

18 Guds Vogne ere to Gange titusinde, ja tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Helligdommen.

19 Du foer op i det Høje, du bortførte de Fangne, du modtog Gaver for Mennesker; endog for de Gjenstridige for at bo der, o Herre Gud!

20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han en Byrde paa os, er han dog vor Frelses Gud, Sela!

21 Vi har en Gud, som er Frelsens Gud; hos Herren, vor Herre, er Udgang fra Døden

22 Sandelig, Gud vil knuse sine Fjenders Hoved, den haarrige Isse paa dem, som vandre frem i deres Brøde.

23 Herren siger: Fra Basan vil jeg føre dem tilbage, føre tilbage fra Havets Dyb,

24 for at din Fod kan vade i Blod, dine Hundes Tunge slikke det af Fjenderne.

25 Gud, de saae din Vandring, min Guds, min Konges Vandring i Helligdommen;

26 foran gik Sangerne; bagerst de, som legede; paa Strænge, i Midten Jomfruer, som sloge Haandpauken.

27 Lover Gud i Forsamlingerne, lover Herren, I af Israels Kilde!

28 Der er Benjamin, den Yngste, som hersker over dem; Judas Fyrster med deres Skarer, Sebulons Fyrster, Naftalis Fyrster!

29 Din Gud har budet dig at vorde stærk; ophold, o Gud, hvad du har gjort for os!

30 For dit Tempel, for Jerusalems Skyld, skal Konger bringe dig Gaver.

31 Skjæld paa Dyret blandt Rørene, Tynskaren, Folkekalvene, at de nedkaste sig med Sølvstykkerne. Han adspreder Folkene, som har Lyst til Krig.

32 Stormændene skal komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder mod Gud.

33 I Jordens Riger, synger for Gud, lovsynger Herren, Sela!

34 Ham, som farer hen over de gamle Himles Himle; se, med sin Røst udsender Han den mægtige Røst.

35 Giver Gud Magten; over Israel er Hans Højhed, og Hans Magt i Skyerne!

36 Forfærdelig er du, o Gud, i dine Helligdommel Israels Gud er Han, Han, som giver Folket Styrke og Kraft! Lovet være Gud!