Bibelen

2. Psalmerne

Den 71de Psalme.

Bøn om Frelse.

1 Paa dig, o Herre, forlader jeg mig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig!

2 red mig ved din Retfærdighed og udfri mig, bøj dit Øre til mig og frels mig!

3 vær mig en Klippebolig til stedse at ty til; du bød, at jeg skulde frelses; thi du er min Klippe og min faste Borg!

4 fri mig, min Gud, af den Ugudeliges Haand, af deres Haand, som gjøre Uret og undertrykke.

5 Thi du er mit Haab, Herre Gud! du er min Tilflugt fra min Ungdom;

6 paa dig stolede jeg fra Moders Liv ; du drog mig af min Moders Liv, om dig lyder altid min Lovsang;

7 for mange var jeg som et Vidunder; men du er min stærke Tilflugt ;

8 lad min Mund fyldes med din Lovsang, den hele Dag med din Pris!

9 du forkaste mig ej i Alderdoms Dage; naar min Kraft er fortæret, forlade du mig ej!

10 skjøndt mine Fjender tale mod mig, og de, som lure paa min Sjæl, raadslaa tilsammen

11 og sige: "Gud har forladt ham ; forfølger ham, griber ham! thi der er ingen, som frelser ham."

12 Gud, vær ikke langt fra mig! hast, min Gud, til min Hjælp!

13 lad dem beskjæmmes, fortæres, som staa min Sjæl imod; lad dem klædes af Skam og Skjændsel, som søge min Ulykke.

l4 Men jeg vil altid haabe, jeg vil vedblive al din Lovprisning.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den hele Dag; thi jeg veed ikke Tal derpaa.

16 Jeg vil fremføre Gud Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, din alene!

17 Gud, du har oplært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgjør jeg dine Undere;

18 og naar jeg er bleven gammel og graa, forlad mig ikke, o Gud, indtil jeg faaer dit Storværk kundgjort for denne Slægt, din Kraft for hver den, der skal komme!

19 Din Retfærdighed, o Gud, naaer til det Høje, du har gjort Storværk, o Gud! hvem er som du?

2O DU har ladet mig se store Trængsler og Ulykker, gjør mig levende igjen, og drag mig atter op af Jordens Afgrunde!

21 gjør mig meget stor og omgiv mig med Trøst!

22 Ogsaa jeg vil love dig med Citarklang for din Sandhed, min Gud; jeg vil lovprise dig ved Harpen, du Jsraels Hellige!

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg lovsynger dig; og min Sjæl, som du har forløst;

24 ogsaa min Tunge skal den hele Dag tale om din Retfærdighed ; thi beskjæmmede og vordne til Skamme ere de, som søge min Ulykke!