Bibelen
2. Psalmerne
Tredje Bog.
Den 73de Psalme.
Guds hemmelige Raad med de Onde og de fromme.
1 En Psalme af Asaf. Sandelig, Gud er Israel god, de Rene af Hjærte! -
2 Dog, der fattedes lidet i, at mine Fødder vare bøjede fra Vejen, ja som intet i, at mine Trin svigtede;
3 thi jeg var nidkjær mod de Overmodigez jeg saae paa de Ugudeliges Fred;
4 thi de har ingen Gjenvordighed til deres Død, og deres Huld er vel ved Magt;
5 Besværlighed som andre har de ej; som andre de plages ej;
6 derfor er Hovmod deres Pryd, Vold skjuler dem som Smykke ;
7 deres Aasyn svulmer af Fedme, Hjærtets Tanker gaa dristig frem ;
8 de haane, af Ondskab tale de om Vold, de tale fra deres høje Stade;
9 de sætte deres Mund mod Himlen; og deres Tunge farer frem paa Jorden;
10 derfor vender Hans Folk sig did, og Bægere fulde af Vand udtømmes af dem;
11 og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og har den Højeste Kundskab derom?
12 Se disse Ugudelige! dog ere de lykkelige i Verden ; de forøge deres Gods.
13 Sandelig, forgjæves har jeg renset mit Hjærte og tvættet mine Hænder i Uskyldighed,
l4 efterdi jeg er plaget den hele Dag, og min Tugtelse er hver Morgen der.
15 Sagde jeg: Jeg vil tale som disse, se, da forraadte jeg dine Børns Slægt;
16 og jeg grandskede for at forstaa det; men det var svart for mine Øjne,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Sandelig, du sætter dem paa slibrige Steder, du styrter dem i Undergang;
19 hvor blive de i et Øjeblik til Ødelæggelse! de omkomme, de tage en Ende
med Forskrækkelse.
20 Som en Drøm, naar man er opvaagnet, saaledes vil du, o Herre, naar du opvaagner, foragte deres Billed!
21 Da det saaledes gjærede i mit Hjærte, og jeg følte Braadden i mine Nyrer,
22 da var jeg uforstandig, jeg forstod intet, jeg var som Dyrene for dig!
23 Men jeg vil stedse blive hos dig, du holdt mig ved min højre Haand;
24 du vil lede mig ved dit Raad, og derpaa vil du optage mig i Herlighed!
25 Hvem har jeg i Himlene? og er jeg hos dig, har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden;
26 forsmægter end mit Kjød og mit Hjærte, saa er dog Gud mit Hjærtes Klippe og min Del evindelig.
27 Thi se, de, som holde sig langt fra dig, skulle omkomme; du udrydder den, som bryder Ægtepagten med dig;
28 men mig er det godt at være nær hos Gud; jeg har sat min Lid til Gud Herren og vil fortælle om alle dine Gjerninger!
|