Bibelen

2. Psalmerne

Den 79de Psalme.

Kirkens nød

1 En Psalme af Asaf. Gud! Hedninger ere indtrængtendr i din Arv, de har besmittet dit hellige Tempel, de har gjort Jerusalem til Grushobe;

2 dine Tjeneres Lig har de givet til Føde for Himlens Fugle, dine Helliges Kjød til Jordens vilde Dyr;

3 deres Blod har de udgydt som Vand trindt om Jerusalem, der er ingen, som jorder dem;

4 vi ere blevne til Haan for vore Naboer, til Spot og Foragt for dem, som bo omkring os.

5 Hvorlænge vil du, o Herre, vredes bestandig, din Nidkjærhed brænde som Ild?

6 Udtøm din Vrede paa Hedningerne, som ikke kjende dig, paa Rigerne, som ikke paakalde dit Navn!

7 thi de har ædt Jakob op og ødelagt hans Bo!

8 Husk os ikke de forrige Misgjerninger! hast, kom os imøde med din Kjærlighed! thi vi ere saare usle.

9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld! Frels os, forlad os vore Synder for dit Navns Skyld!

10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? Lad det vorde kundbart blandt Hedningerne for vore Øjne, at der er Hævn for dine Tjeneres udgydte Blod!

11 Lad den Fangnes Suk komme for dit Aasyn; spar efter din Arms Storhed Dødsens Børn!

12 Betal vore Naboer syvfold i deres Barm den Forsmædelse, hvormed de have haanet dig, o Herre!

13 saa ville vi, dit Folk, din Græsgangs Faar, takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris!