Bibelen

2. Psalmerne

Den 89de Psalme.

Den Salvedes Forjættelser

1 Læredigt af Esrahiten Etan.

2 Herrens Kjærlighed vil jeg evig sjunge, fra Slægt til Slægt vil jeg med min Mund kundgjøre din Trofasthed;

3 thi jeg sagde: For Evighed bygges din Kjærlighed, i Himlen grundfæster du din Trofasthed:

4 Jeg slutted Pagt med min Udvalgte, jeg tilsvor David, min Tjener:

5 "Til Evighed vil jeg befæste din Sæd, jeg har bygget din Kongestol fra Slægt til Slægt!" Sela!

6 Himlene prise dit Underværk, o Herre! din Trofasthed i de Helliges Forsamling;

7 thi hvem maaler sig i Sky med Herren, hvem er Herrens Lige blandt Gudesønner?

8 den Almægtige, den Forfærdelige i de Helliges talrige Lønraad, den Frygtelige fremfor alle dem, som omgive ham;

9 Herre Gud Almægtigste! hvem er vældig som du, Herre? og din Trofasthed er trindt om dig;

10 du behersker Havets Overmod, dets Bølgers Brusen dwmper du;

11 du knuser Hovmod som den Slagne, ved din Arms Kraft spreder du dine Fjender;

12 din er Himlen, ja din er Jorden, Verden og dens Fylde, du har grundlagt dem;

13 Nord og Syd, du har skabt dem, Tabor og Hermon, de fryde sig idit Navn;

14 din Arm er med Kraft, stærk er din Haand, din Højre opløftet;

15 Ret og Dom er din Kongestols Grund; Kjærlighed og Sandhed staa »for dit Aasyn.

16 Saligt det Folk, der kjender Fryderaab; Herre, i dit Ansigts Lys skal de vandre;

17 i dit Navn fryde de sig den hele Dag og rose sig i din Retfærdighed;

18 thi du er deres Styrkes Pryd, og højt er vort Horn ved din Naade;

19 thi vort Skjold tilhører Herren, vor Konge Israels Hellige.

20 Da du talede i et Syn til din Hellige, sagde du: Jeg har beredt Hjælp imod kjæmpen, jeg har ophøjet den Udvalgte af Folket;

21 jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min helligt-Olie;

22 ham skal min Haand støtte, ja min Arm skal styrke ham.

23 Fjender skal ikke bedrage ham, og Nidding ej Undertrykke ham;

24 hans Modstandere knuser jeg for hans Aasyn og nedstøder hans Avindsmænd;

25 min Trofasthed og Kjærlighed er med ham; og i mit Navn skal hans Horn ophøjes;

26 jeg strækker hans Haand til Havet, hans Højre til Floderne;

27 han skal raabe til mig: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe!

28 Jeg sætter ham til den Forstefødte, den højeste blandt Jordens Konger;

29 evindelig vil jeg bevare ham min Kjærlighed, fast er min Pagt med ham;

30 jeg gjør hans Sand evig og hans Kongestol som Himlens Dage.

31 Hvis hans Børn forlade min Lov og ikke vandre efter min Ret,

32 hvis de vanhellige mine Bud og ikke holde mine Befalinger;

33 saa vil jeg straffe deres Misgjerning med Ris, deres Brøde med Slag;

34 men min Kjærlighed vil jeg ikke tage fra ham, og jeg vil ikke forandre min Trofasthed;

35 jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og hvad der er gaaet over mine Læber, vil jeg ikke forandre ;

36 eengang har jeg svoret ved min Hellighedz jeg vil ikke lyve for David;

37 hans Sted skal blive evindelig, og hans Kongestol som Solen for mit Aasyn;

38 som Maanen skal han befæstes evindelig, og det trofaste Vidne i Sky! Sela!

39 Men du forsager og foragter, du fortørnes paa din Salvede;

40 du vrager Pagten med din Tjener, vanhelliger i Støvet hans Krone;

41 du nedbryder alle hans Gjærder og ødelægger alle hans Hegn ;

42 alle, som gaa paa Vejen, plyndre ham; han er bleven til Spot for sine Naboer;

43 du opløfter hans Modstanderes Højre, du lader alle hans Fjender fryde sig;

44 ja du drager hans skarpe Sværd tilbage og lader ham ej stande i Kamp;

45 du gjør Ende paa hans Glands, og hans Kongestol du styrter til Jorde;

46 du forkorter hans Ungdoms Dage, og du skjuler ham med Skam! Selal -

47 Hvorfor, Herre, skjuler du dig evindelig, brænder din Vrede som Ild?

48 Kom mig ihu! hvad er et Liv? til hvilken Forfængelighed skaber du alle Menneskens Børn?

49 Hvem er den Mand, som lever og ikke skal se Døden, udfri sin Sjæl af Underverdenens Vold ? Sela!

50 Hvor er din gamle Kjærlighed Herre, som du tilsvor David ved din Trofasthed?

51 Herre, kom dine Tjeneres Forsmædelfe ihu, at jeg bærer i min Barm alle Stormagters Haan,

52 hvormed dine Fjender, o Herre, haane, hvormed de haane dine Salvedes Spor.

53 Lovet være Herren i Evighed! Amen, ja Amen!