Bibelen

2. Psalmerne

Det 9de kapitel

Takkesang

1 Til forsangeren; paa tonen: Ved sønnens død. En psalme af David

2 Jeg vil love Herren af hele mit hjerte, jeg vil fortælle alle dine undere;

3 jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil synge dit, den Højestes navn.

4 Da mine fjender atter kom igjen, stødte de an og gik til grunde for dit aasyn;

5 thi du førte min sag og trætte, du sad i højsædet, retfærdige dommer;

6 du truede hedninger, du ødelagde ugudelige, du udslettede deres navn evig og altid!

7 Fjenden! for evig ere hans ødelæggelser endte, hans stæder nedbrød du, deres minde gik til grunde,

8 men Herren troner i evighed; han bereder sit højsæde til dom;

9 han vil dømme verden med retfærdighed, lovskikke folkene med villighed.

10 Herren er en tilflugt for den ringe, en tilflugt i trængselstid;

11 de, som kjende dit navn, forlade sig paa dig; thi du svigtede ej dem, som søgte dig, Herre!

12 Lovsynger Herren, som troner paa Zion, forkynder blandt folkene hans storværk;

13 thi blodhævner er han, han husker dem; han har ikke glemt de undertryktes raab. -

14 Vær mig naadig, o Herre, se min nød af dem, mig hade, du, som løfter mig op fra dødens porte;

15 for at jeg kan fortælle al din pris i Zions datters porte, fryde mig ved din frelse.

16 Hedninger sank i den grav, de kastede; i det garn, de lønlig spænde, fanges deres fod.

17 Herren er kjendt, ret har han gjort; i sine hænders gjerning snæres den ugudelige! Betænker det! Sela!

18 De ugudelige skal vende hjem til de dødes rige, alle hedninger, som glemme Gud.

19 Thi den fattige skal ikke glemmes bestandig; de undertryktes haab ej evig skal glippe. -

20 Rejs dig, o Herre, lad mennesker ej faa overmagt; lad hedningerne blive dømte for dit ansigt;

21 læg frygt paa dem, o Herre, lad hedningerne forstaa, at de ere mennesker! Sela!