Bibelen

2. Psalmerne

Fjerde Bog.

Den 90de Psalme.

Livets forgjængelighed

1 Bøn af den Guds Mand Mose. Herre, du er bleven vor Tilflugt fra Slægt til Slægt!

2 Før Bjergene fødtes, og du dannede Jord og Verden, ja fra Evighed til Evighed er du Gud!

3 du gjør Menneske til Støv igjen, men du siger: Bliver atter Menneskens Børn!

4 Thi tusind Aar ere for dine Øjne som Dagen igaar, naar den udrinder, ja som Nattevagt!

5 du skyller dem bort, de vorde som et Blund, om Morgenen som Græs, der skifter;

6 om Morgenen det skyder op og vexler Blad, om Aftenen det mejes af og visner. -

7 Thi vi fortæres i din Vrede, og for din Harm forfærdes vi;

8 du har stillet vore Misgjerninger dig for Øje, og vor lønlige Brøst for dit Ansigts Lys;

9 thi alle vore Dage svinde under din Vrede, som Tankeflugt vi tære vore Aar;

10 vore Aars Dage ere 70 Aar, og hvis med sjelden Kraft, de 80 Aar; og deres Stolthed var Møje og Fortræd; et hurtigt Snit, og vi fare bort!

11 Hvem kjender din Vredes Kraft, og som Frygten for dig saa er din Harme? -

l2 Lær os da at tælle saa vore Dage, at vi faa Visdom i Hjærtet.

13 Vend dig Herre! o hvor længe! forbarm dig over dine Tjenere;

l4 mæt os aarle med din Kjærlighed, saa vi kunne juble og glæde os alle vore Dage,

15 glæd os i Forhold til de Dage, du ydmygede os, de Aar, hvori vi saae Ulykke;

16 lad din Gjerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

17 og lad Herren vor Guds Livsalighed være over os; stærk være vore Hænders Gjerning over os, ja styrk du vore Hænders Gjerning!