Bibelen

2. Psalmerne

Det 92de kapitel

Herrens Venner.

1 En Psalmesang til Hviledagen.

2 Godt er det at prise Herren, at lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 om Morgenen at forkynde din Naade, og om Natten din Trofasthed, ved den tistrengede Lyre og Harpen, til Citartoner;

5 thi Herre, du har gjort mig glad ved din Gjerning, jeg fryder mig ved dine Hænders Værk;

6 hvor store ere dine Gjerninger, Herre! saare dybe dine Tanker!

7 ufornuftig Mand forstaaer det ej, Daaren fatter det ikke.

8 Skyde de Ugudelige op som Græs, og blomstre alle Udaadsmænd, det er til deres Fordærvelse i Evighed;

9 men du Herre er evindelig i Højhed;

10 thi se, Herre, dine Fjender, ja se, dine Fjender skal gaa til Grunde, de skal splitte sig, alle Udaadsmænd.

11 Men du vil ophøje mit Horn som Enhornens; jeg er overgydt med frisk Olie;

12 mit Øje skal gladelig se paa mine Fjender, mit Øre høre paa de Onde, som rejste sig mod mig.

13 En Retfærdig skal skyde som Palmen, vorde høj som Libanons Ceder;

l4 de, som ere plantede i Herrens Hus, skulle blomstre i vor Guds Forgaarde;

15 end i Alderdom de Frugt skal bære, stærke og friske skal de vorde,

16 til at bekjende, at Herren, min Klippe er oprigtig, og i ham er ingen Uret.