Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 10de kapitel

1 Solomons ordsprog. - Viis søn glæder fader, daarlig søn er moders sorg.

2 Ugudeligheds skatte due ikke, men retfærdighed frelser fra død;

3 Herren lader ikke retfærdig sjæl hungre; Ugudeliges begjæring skyder han fra sig.

4 Lad haand gjør fattig mand; haandrap gjør rig.

5 Klog søn samler om sommeren; søn, som beskjæmmer, sover i høst.

6 Velsignelse er over den retfærdiges hoved; men de ugudeliges mund skjuler vold.

7 Den retfærdiges minde er til velsignelse, men de ugudeliges navn skal raadne.

8 Den vise af hjærte antager budene, men mundkaad styrtes.

9 Hvo som vandrer uskyldig, gaaer trygt; men den, som forvender sine veje, skal aabenbares.

10 Den, som plirrer med øjnene, volder smerte; Mundkaad styrtes.

11 En retfærdigs mund er livets kilde; men de ugudeliges mund skjuler vold.

12 Had volder trætte; men kjærlighed skjuler overtrædelser.

13 Visdom findes paa den forstandiges læber; men stokken hører til den uforstandiges ryg.

14 De vise gjemme kundskab, men daarens mund er nær ved at briste.

15 Rigmands gods er hans faste stad, armod er fattiges styrtede borg.

16 Den retfærdiges gjerning er til livet; Ugudeliges indtægt til fald.

17 At bevare lærdom er vej til livet; den, som vender sig fra tugtelse, forvilder sig.

18 Falske læber dølge had; men daarren udspreder onde rygter.

19 Ved mang ord savnes ej overtrædelse; klog mand sparer sine læber.

20 Den retfærdiges tunge er prøvet sølv, ugudeliges hjærte som intet.

21 Den retfærdiges læber føde mange, men daarer dø af mangel paa forstand.

22 Herrens velsignelse gjør rig, og han lægger ikke smerte dertil.

23 At gjøre et skarnsstykke er en lyst for daaren; saa er visdom for en forstandig mand.

24 Hvad den ugudelige frygter, skal komme over ham; men hvad retfærdiges begjærer, vil gives dem.

25 Som hvirvelvinden farer hen, saa er den ugudelige ikke mere; men den retfærdige har evig grundvold.

26 Hvad æddike er for tænderne og røg for øjnene, er den lade for dem, der sende ham.

27 Herrens frygt gjør dage mange, men ugudeliges aar stækkes.

28 Retfærdiges forventning vorder til glæde, men de ugudeliges haab forsvinder.

29 Herrens vej er den retsindiges faste borg, men en styrtet borg for udaadsmænd.

30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skal ikke bo paa jorden.

31 Den retfærdiges mund strømmer med visdom; men den vanartiges tunge skal udrives.

32 Den retfærdiges læber kjende, hvad tækkeligt er; men de ugudeliges mund vanart.

Ordsprogene
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31