Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 13de kapitel

1 Viis søn hører faders tugt; men spotteren hører ingen revselse.

2 Mand nyder godt af sin munds frugt; men troløses lyst er vold.

3 Hvo som vogter sin mund, bevarer sin sjæl; aabenmund er sig til fordærv.

4 Den lades sjæl begjærer, men faaer intet; men de flittiges sjæl bliver rig.

5 En retfærdig hader løgns ord; men den ugudelige gjør foragtet og beskjæmmer.

6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer retskaffent; men ugudelighed styrter synderen.

7 Der er den, som gjør sig rig, og har intet; der er den, som gjør sig fattig, og har meget gods.

8 Mands rigdom er løsepenge for hans liv; men den fattige hører ikke skjænden.

9 De retfærdiges lys fryder sig; men de ugudeliges lampe udslukkes.

10 Ved hovmod virker man kun kiv; men hos dem, som lade sig raade, er visdom.

11 Rigdom formindskes ved forfængelig brug; den, som samler i haand, skal forøge den.

12 Skuffet haab krænker hjærtet; opfyldt ønske er livets træ.

13 Hvo Ordet foragter, fordærves ved sig selv; hvo budet frygter, faaer løn.

14 Den vises lærdom er livets kilde til at vige fra dødens snarer.

15 God forstand skjænker naade; men falskes vej er haard.

16 Den snilde gjør alt med forstand; men daaren udbreder daarskab.

17 Et ugudeligt bud falder i ulykke; men en trofast afsending bringer lægedom.

18 Armod og skam får den, som foragter lærdom; men den, som bevarer tugtelsen, kommer til ære.

19 Opfyldt ønske er født for sjælen; men at afstaa fra det onde er daarer vederstyggeligt.

20 Den, som omgaaes med vise, bliver viis; daarers ven bliver slet.

21 Ulykke skal forfølge syndere; men de retfærdige lønnes med godt.

22 Den gode lader børnebørn arve; men synderens gods er gjemt til den retfærdige.

23 Der er megen føde i fattigmænds brakmark; men der er det, som tabes uden skjel.

24 Hvo som sparer sit ris, hader sin søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

25 Den retfærdige spiser, saa han mætter sin sjæl; men den ugudeliges bug er altid tom.