Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 14de kapitel

1 Vise kvinder bygge huset; daarskab river det ned med sine hænder.

2 Hvo som frygter Herren, gaaer hans rette vej; hvo ham foragter, viger fra hans veje.

3 I daaremund er hovmods ris, men vises læber vogte dem.

4 Hvor ingen oxer er, bliver stalden ren; men stor indkomme er af tyrens kraft.

5 Sanddru vidne lyver ej; falsk vidne udblæser løgn.

6 Spotteren søger Visdom, men hun er der ikke; men den Forstandige er Kundskab let.

7 Gaa fra daare-mand! du vil ikke finde kundskab paa hans læber.

8 Snild mands visdom forstaar hans vej; Taabers daarskab sviger.

9 Daarer spotte med deres Brøde; men mellem Retskafne er Velvillie.

10 Hjærtet kjender sin sjæls bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets glæde.

11 ugudeliges hus lægges øde, retskafnes paulun blomstrer.

12 Der er en vej, som er ret for mands øjne; men dens ende er dødens veje.

13 Ogsaa under latter vaander sig hjærtet; Ende paa den glæde er bedrøvelse.

14 Manden med det forvendte hjærte mættes af sine veje; men god mand af, hvad ham beskikkes.

15 Enfoldig troer hvert ord; snild mand kjender sin vej.

16 Viis mand frygter go undgaaer den onde; men daaren buser paa og er tryg.

17 Hvo som er hastig til vrede, begaaer daarskab, vanraads mand bliver hadet.

18 Taaber arve daarskab, snilde krones med forfaring.

19 Onde maa bøje sig for de gode, og de ugudelige paa den retfærdiges tingsted.

20 Endog af sin ven sættes den fattige til side; Rigmands elskere ere mange.

21 Hvo som foragter sin ven, synder; livsalig den, som forbarmer sig over betrængte.

22 Skulle de ikke fare vild, som smede paa onde? kjærlighed go sandhed for dem, som tænke paa godt!

23 Ved alt arbejd er der fordel; kun mundsveje føer til mangel.

24 Vismands krone er hans rigdom; daarens daarskab er daarskab.

25 Sanddru vidne frelser sjæle; falsk vidne udblæser løgn.

26 I Herrens frygt er tryg befæstning; den bliver en tilflugt for hans børn.

27 Herrens frygt er livets kilde til at undgaa dødens snarer.

28 I folketal er kongeære, og i folketrang en fyrstes fordærv.

29 Den langmodige er forstandsmand; Ilsindet forraader daarskab.

30 Sundt hjærte er legemets liv; men avind er venedder.

31 Hvo som trykker den ringe, haaner hans skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

32 I sin ulykke nedstødes den ugudelige; men den retfærdige har tilflugt i sin død.

33 Visdom hviler i den forstandiges hjærte; men hvad der er til huse hos daarer, aabenbares.

34 Retfærdighed ophøjer et folk; men synd er slægternes skjændsel.

35 Kongens gunst er for en klog tjener; hans vrede bliver over den, som gjør ham skam.

Ordsprogene
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31