Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 15de kapitel

1 Mildt svar dæmper hidsighed; men haardt ord rejser vrede.

2 Vismænds tunge gjør lærdom sød, men taabers mund udgyder daarskab.

3 Herrens øjne ere over allen sted, de spejde onde og gode.

4 Sund tunge er livets træ; forvendt er den aands sønderknuselse.

5 Daaren foragter sin faders lærdom; den, som bevarer tugt, handler snildeli.

6 Retfærdig mands hus er et stort gods; i den ugudeliges indkomst er der forstyrrelse.

7 Vises læber udbrede kundskab; men daarers hjærte gjør ikke saa.

8 Ugudeliges offer er Herren vederstyggeligt; men de frommes bøn er ham velbehagelig.

9 Ugudeligs vej er Herren vederstyggelig; den, som jager efter retfærdighed, elsker han.

10 Tugt er haard for den, som forlader vejen; den, som hader revselse, maa dø.

11 Helvede og fordærveren ere blottede for Herren; hvor meget mere menneskenes børns hjærter?

12 Spotteren elsker ikke den, som revser ham; til vismænd gaaer han ikke.

13 Glad hjærte gjør godt ansigt; under hjærtets sorg er aanden nedslagen.

14 Forstandigt hjærte søger kundskab; men taabers mund vogter daarskab.

15 Den bedrøvede har altid onde dage; men godt mod er dagligt gilde.

16 Lidet med Herrens frygt er bedre end meget gods med uro.

17 Bedre er en ret grønsel med kjærlighed end fed oxe med had.

18 Hastig mand vækker kiv; men den sindige stiller trætte.

19 Den lades vej er som et tjørnegjærde; men de retskafnes sti er banet.

20 Viis søn glæder sin fader; daarligt menneske foragter sin moder.

21 Daarskab er den uforstandiges glæde; forstandig mand bliver paa rette vej.

22 Tanker blive til intet, hvor der ikke er raadsamling; men ved mange raadgivere bestaa de.

23 Der er glæde over en mand for hans munds svar; og et ord i sin tid, hvor gjør det godt!

24 Livets vej gaaer oventil for den forstandige for at undgaa helvede nedenunder.

25 Herren nedbryder stoltes hus, men stadfæster enkens markskjel.

26 En vederstyggelighed for Herren er den ondes tanker; men de renes ere ham liflige ord.

27 Den gjerrige forstyrrer sit hus, men den, som hader bestikkelser, skal leve.

28 Den retfærdiges hjærte grunder for at svare; men de ugudeliges mund udgyder ondt.

29 Herren er langt fra de ugudelige, men han hører retfærdiges bøn.

30 Venlige øjne fryde hjærtet; godt bud styrker benene.

31 Øret, som hører livets tugt, skal bo blandt vise.

32 Den, som forskyder lærdom, foragter sin sjæl; men den, som hører tugt, faaer forstand.

33 Herrens frygt er visdoms lære, og ydmyghed gaaer foran ære.