Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 16de kapitel

1 Hjærtets forsætter staa i menneskets magt; men tingenes bønhørelse er fra Herren.

2 Alle en mands veje ere rene i hans øjne; men Herren vejer aander.

3 Vælt dine gjerninger paa Herren, saa skal dine tanker fuldkommes.

4 Herren skaber alt efter sine hensigter, endog den ugudelige til den onde dag.

5 Vederstyggelig for Heren er enhver hovmodig; jeg giver min haand! han bliver ikke straffet.

6 Ved miskundhed og sandhed forsones misgjerning; men ved Herrens frygt viger man fra det onde.

7 Naar mands veje behage Herren, lader han endog hans fjender holde fred med ham.

8 Bedre er lidt med rette end stor indkomme med uret.

9 Menneskets hjærte udtænker sin vej; men Herren styrer hans gang.

10 Guds dom er paa kongens læber; hans mund fejler ikke i dommen.

11 Ret vismer og vægtskaal er fra Herren; alle lodder i posen er hans gjerning.

12 Det er vederstyggeligt for konget at gjøre uret; thi ved retfærdighed befæstes højsædet.

13 Kongers lyst er retfærdige læber; han elsker den, somtaler oprigtig.

14 Kongers vrede er dødens bud; men viis mand forsoner den.

15 I kongens ansigts lys er liv, og hans velbehag er som regnsky før høst.

16 At kjøbe visdom, hvor meget bedre end guld, at kjøbe forstand at foretrække for sølv.

17 Retskafne mænds banede vej er at vige fra det onde; den, som vogter paa sin vej, varer sin sjæl.

18 Stolthed staaer for knus og hovmod for fald.

19 Bedre at være ydmyg i Aanden med de ringe end at dele bytte med stolte.

20 Hvo som agter paa Ordet, finder lykke, og livsalig er den, som stoler paa Herren.

21 En viis i hjærtet kaldes forstandig, og læbers sødme forøger lærdom.

22 Klogskab er livskilde for sin ejer; men taabers lærdom er daarskab.

23 Den vises hjærte underviser hans mund og forøger lærdom paa hans læber.

24 Yndige Ord ere honningkage, søde for sjælen, lægende for legemet.

25 Der er en vej, som synes ret for en mand; men dens ende er dødens veje.

26 Arbejdernes hunger arbejder for ham; thi hans mund driver paa ham.

27 Et skarns menneske graver efter ulykke, og paa hans læber er som en brændende ild.

28 Vanartig mand vækker kiv, og bagvaskeren sætter splid mellem venner.

29 Ondskabsfuld mand lokker sin næste og fører ham paa ingen god vej.

30 Mand sammenkniber sine øjne for at optænke rænker; han, som bider sig i læberne fuldkommer ondt.

31 Graa haar er en dejlig krone, naar de findes paa retfærds vej.

32 Den sindige er større end helten, og den, som er herre over sit sind, større end den, som indtager en stad.

33 Loddet kastes i skjødet; men det falder, som Herren vil.

Ordsprogene
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31