Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 17de kapitel

1 Bedre en tør bid med ro end hus fuldt af sul med kiv.

2 Klog tjener hersker over uduelig søn og skifter arv mellem brødre.

3 Digelen til sølv, smelteovnen til guld, men Herren prøver hjærter.

4 En ond agter paa onde læber, og den, som lytter til løgn, paa skadelig tunge.

5 Hvo som spotter en fattig, haaner hans Skaber; hvo som glæder sig over ulykke, bliver ikke ustraffet.

6 Børnebørn ere de gamles krone, og børns ære deres fædre.

7 Det sømmer ej daaren at tale om høje ting, mindre fyrster gjerne at lyve.

8 Skjænk er en ædelsten i dens ejers øjne; hvor den vender sig, gjør den lykke.

9 Hvo som skjuler overtrædelse, søger kjærlighed; men den, som ripper op i en sag, sætter splid mellem venner.

10 Skjænd slaaer en forstandig mer end hundrede slag en daare.

11 Den bedste søger visselig ulykke, og et grueligt bud skal sendes imod ham.

12 Det er bedre for en mand at møde en bjørn, som har mistet sine unger, end en taabe i hans daarskab.

13 Hvo som betaler godt med ondt, fra hans hus skal ulykke ikke vige.

14 Hvo som begynder kiv, aabner for band; forlad trætten, før det bliver skjænderi.

15 Den, som erklærer en ugudelig for retfærdig, og den, som erklærer en retfærdig for ugudelig, ere begge vederstyggelige for Herren.

16 Hvortil dog penge i daarens haand? til at kjøbe visdom uden forstand?

17 Ven elsker altid, og broder fødes i nød.

18 Det menneske fattes paa forstand, som giver haandslag og gaaer i borgen for sin næste.

19 Hvo som elsker trætte, elsker synd; den, som gjør sin dør høj, søger brud.

20 Det vanartige hjærte finder intet godt, og den, som taler forvendt, falder i ulykke.

21 Den, som avler en taabe, har græmmelse; og daarens fader skal ikke glæde sig.

22 Glad hjærte giver god lægedom; men nedslaget mod gjør tynde ben.

23 Den ugudelige tager gave i løn til at bøje rettens vej.

24 Visdom er for den forstandiges ansigt; Daaren søger den ved jorderigs ende.

25 Daarlig søn er faders sorg, og en kummer for hende, som fødte ham.

26 Det er ikke godt at plage den retfærdige, at slaa fyrster uden ret.

27 Den, som sparer paa sine ord, røber på erfaring, og forstandig mand er koldsindig.

28 Selv daaren, om han tav, skulde agtes viis, og forstandig, om han holdt sin mund.