Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 19de kapitel

1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin oprigtighed, end en vanartig med sine læber, thi han er en daare.

2 Ja, iver uden kundskab er ikke god, og den, som styrter frem med fødderne, glider om.

3 Mands daarskab forvender hans vej, og paa Herren vredes hans hjærte.

4 Rigdom skaffer mange venner, men den fattige forlades af sin ven.

5 Falsk vidne bliver ikke ustraffet; den, som udblæser løgn, slipper ikke.

6 Mange smigre for en fyrste, og hver er ven ad gavmild mand.

7 Alle den fattiges brødre hade ham, ja, hans venner holde sig langt fra ham; han forfølger dem med ord; men det er ikke dem!

8 Den, som har hjærte, elsker sin sjæl; han bevarer forstand for at finde det gode.

9 Falsk vidne bliver ikke ustraffet; den, som udblæser en løgn, skal gaa til grunde.

10 Det sømmer sig ikke en daare at have gode dage, mindre en tjener at herske over fyrster.

11 Et menneskes klogskab gjør ham sindig, det er hans ære at overse fornærmelse.

12 Som lovens brøl er kongens vrede, men hans velbehag som dug paa græs.

13 Daarlig søn er sin faders ulykke, og kivagtig kvinde en evig dryp.

14 Hus og gods arves efter forældre; men fra Herren er en forstandig hustru.

15 Ladhed giver dyb søvn, og en dorsk sjæl maa hungre.

16 Hvo som bevarer budet, bevarer sin sjæl; den, som ikke agter paa sine veje, maa miste sit liv.

17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans velgjerning.

18 Tugt din søn; thi der er endnu haab; men formast dig ikke til at slaa ham ihjel;

19 den heftige vrede bærer sin brøde; men slipper du ham, kan du atter tugte ham mere.

20 Hør raad og tag imod lærdom, at du tilsidst kan blive viis.

21 I mands hjærte ere mange tanker; men Herrens raad bestaaer.

22 Menneskets lyst er hans miskundhed; bedre er fattig end løgner.

23 Herrens frygt er til livet; mæt hviler han, og ulykke hjemsøger ham ikke.

24 Den lade skjuler sin haand i fadet; han fører den ikke engang til munden igjen.

25 Slaaer du spotteren, bliver den enfoldige klog; overbevis den forstandige, saa bliver han fornuftig.

26 Hvo som ødelægger fader og bortjager moder, er en søn til spot og skam.

27 Lad være, min søn, at høre efter lærdom, saa du kan fare vild fra kundskabs ord!

28 Et skarns vidne spotter retten, og de ugudeliges mund sluger uret.

29 Domme ere rede til spotteren, og hug til daarers ryg.