Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 22de kapitel

1 Godt navn er at foretrække for stor rigdom; yndest for sølv og guld.

2 Rig og fattig mødes; Herren har skabt dem begge.

3 Den snilde seer ulykken og skjuler sig; den enfoldige gaaer i den og straffes derfor.

4 Ydmygheds løn er Herrent frygt, ridom og ære og liv.

5 Torne og snarer ere paa den folkes vej; hvo som vil vare sin sjæl, holder sig langt fra dem.

6 Oplær den unge efter hans vejs beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

7 Den rige hersker over fattige, og den, som tager til laans, er den mands tjener, som laaner ham.

8 Hvo som saaer uret, skal høste ulykke; hans tugtens ris er alt beredt.

9 Gods øje skal velsignes; thk han giver denringe af sit brød.

10 Jag spotteren ud, saa gaaer trætten med, og kiv og forsmædelse høre op.

11 Hvo som elsker hjærtets renhed, og paa hvis læber er ynde, hans ven er kongen.

12 Herrens øjne vogte paa kundskab; han gjør bedragerens ord til intet.

13 Den lade siger: Der er en løve udenfor; jeg kunde blive revet ihjel midt paa gaden.

14 Skjøgers mund er en dyb grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.

15 Daarskab er knyttet til den unges hjærte; tugtens ris skal jage den langt fra ham.

16 Hvo som trykker den ringe for at formere sit gods, og hvo som giver en rig, skal visselig komme til at mangle.

17 Bøj dit øre og hør vises ord, og vend dit hjærte til min lærdom;

18 thi det er lifligt, om du bevarer dem i dit inderste; de skulle tilsammen være rede paa dine læbe!

19 forat din tillid skal være til Herren, har jeg undervist dig, ja dig, paa denne dag.

20 Har jeg ikke herlig beskrevet dig det med raad og kundskab;

21 til at lære dig sandheds sikre Ord at kjende, saa du kan svare dem, som dig sendte, sandheds Ord.

22 Du maa ikke plyndre den ringe, fordi han er ringe, og du maa ikke knuse den fattige paa tinge;

23 thi Herren fører deres sag; han skal berøve dem livet, som røve dem.

24 Hold ikke venskab med vredladen mand, og kom ikke til den hidsige;

25 at du ikke skal lære hans veje og faa en snare til din sjæl.

26 Vær ikke blandt dem, som give haandslag, blandt dem, som borge for gjæld;

27 dersom du har intet at betale med, hvorfor skulde han tage dynen bort under dig?

28 Flyt ikke skjel fra alders tid, som dine fædre har sat.

29 Seer du en mand, rap i sin gjerning, han skal stædes for konger, han skal ikke stilles for uadel.