Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 23de kapitel

1 Sidder du tilbords med en fyrste, agt da vel paa, hvem du har for dig;

2 og sæt kniv paa din strube, om du har begjærlighed;

3 hav ikke lyst til hans velsmagende retter; thi de ere falsk mad.

4 Træt dig ikke for at blive rig og anvend ej din forstand dertil;

5 thi du lade dit øje flyve efter det, som ikke er at faa; thi det gjør sig sikkerlig ørnevinger og flyver mod himlen.

6 Spis ikke brød med en, som har ondt øje, og faa ikke lyst til hans lækre retter;

7 thi som han vejer det hos sig selv, saaledes siger han til dig: Spis og drik! men hans hjærte er ikke med dig;

8 den mundfuld, du har spist, maa du kaste op, og du har spildt dine dejlie ord.

9 Tal ikke for daarens øren; thi han foragter dine forstandige ord.

10 Flyt ikke skjel af alders tid og kom ikke ind paa de faderløses marker;

11 thi stærk er deres løser, han fører deres sag mod dig.

12 Før dit hærte til lærdom og dine øren til forstandig tale.

13 Lad ikke af at tugte den unge; slaaer du ham med riset, det døer han ikke af;

14 du slaaer ham med riset og frelser hans sjæl fra helvede.

15 Min søn, dersom dit hjærte er viist, glædes mit hjærte, ja jeg selv;

16 og mit inderste fryder sig, naar dine læber tle ret.

17 Dit hjærte være ikke nidkjært mod syndere, men den hele dag i Herrens frygt;

18 ja, der er fremtid, og dit haab skal ikke svigte.

19 Hør du, min søn, og bliv viis, og lad dit hjærte gaa lige paa vejen.

20 Vær ikke blandt drankere og slemmere;

21 thi drankere og slemmere forarmes, og svir klæder i pjalter;

22 lyd din fader, som avlede dig, og foragt ikke din moder, naar hun bliver gammel.

23 Kjøb sandhed! sælg ikke hende! Visdom, lærdom og forstand;

24 en retfærdigs fader fryder sig højlig, og den, som avlede en viis, glæder sig over ham;

25 lad din fader og moder glædes, og hun, som fødte dig, fryde sig;

26 min søn, giv mig dit hjærte, og dine øjne vogte paa mine veje!

27 thi en dyb grav er skjøgen, en trang brønd den fremmede kvinde;

28 ja, hun lurer som en røver, og hun formerer de troløse blandt menneskene.

29 For hvem er ve, for hvem er vok; for hvem er kiv, for hvem er suk; for hvem er hug foruden skjel, for hvem de røde øjne?

30 for dem, som dvæle ved vinen, for dem, som gaa ind for at prøve kryddervinen.

31 Se ikke til vinen, hvor den er rød, hvor den i bægeret giver sin blomst, hvor den gaaer glat ned;

32 bagefter bider den som en slange og slaaer som en hugorm;

33 saa se dine øjne efter skjøger, og dit hjærte taler forvendt;

34 og du blive, som du laa i havets dyb, ja som du laa paa en masteknap;

35 de slog mig, siger du, det gjorde ikke ondt; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar jeg vaagner, vil jeg forsøge det nok engang.