Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 24de kapitel

1 Vær ikke nidkjær mod slette mennesker, men hav ikke lyst til at være hos dem;

2 thi deres hjærte tænker paa ødelæggelse, og fortræd udtaler ders læber.

3 Ved visdom bygges et hus, og ved forstand befæstes det;

4 og ved kundskab fyldes lønkamrene med alt kosteligt og lifligt gods.

5 Viis mand er stærk, og forstandig mand styrker sin kraft;

6 thi med overlæg skal du føre din krig, og sejren er ved mange raadgivere.

7 Visdom er daaren for høj; paa tinge lukker han ikke sin mund op.

8 Hvo som lænker paa at gjøre ondt, ham kalder man en skalk.

9 Daarens klogskab er synd, og spotteren er vederstyggelig blandt folk.

10 Bliver du mat paa nødens dag, da bliver dinn kraft tynd.

11 Red dem, som ere fangne til døden, som skjælve mod dødsstraffen, hvis du drog dig tilbage.

12 Om du sagde: Se, vi kjende ahm ikke! mon da ikke han, som vejer hjærter, forstaaer det? og han, som vogter paa din sjæl, kjender det? og han betaler mennesket efter dets gjerning.

13 Min søn! spis honning, thi det er godt, og honningkage er sød for din gane;

14 saaledes skal og visdoms erkjendelse være for din sjæl, naar du finder den, og der vil være fremtid; og dit haab skal ikke svigte.

15 Lur ikke, du ugudelige, paa en retfærdigs bolig; forstyr ikke hans leje;

16 thi syv gange kan en retfærdig falde og rejse sig; men de ugudelige styrte i ulykken.

17 Naar din fjende styrter, maa dit hjærte ikke fryde sig;

18 at Herren ikke skal se det, og det maatte være stygt i hans øjne, saa han vendte sin vrede fra ham til dig.

19 Lad din vrede ikke optændes mod de onde og vær ikke nidkjær mod de ugudelige;

20 thi der vil ikke blive god ende for de onde, de ugudeliges lampe skal slukkes.

21 Min søn! frygt Herren og kongen; bland dig ikke mellem oprørerne!

22 thi deres ulykke kommer pludselig; og hvem kjender begges undergang?

Tillæg til den ældste samling af Kong Salomons ordsprog

1. Samling af andre vises sprog

23 Ogsaa disse Ord ere af vise mænd. Persons anseelse i dommen duer ikke.

24 Den, som siger om en ugudelig: Du er retfærdig, ham bander folk; slægterne fortørnes paa ham;

25 men de, som straffe ham, vinde yndest; over dem kommer godes velsignelse.

26 Et kys paa læberne giver den, som svarer træffende.

27 Gjør din gjerning udenfor og lav din ager, saa kan du derpaa bygge dit hus.

28 Bliv ikke vidnemod din næste uden aarsag; thi skulde du besvige med dine læber?

29 Siig ikke: Som han har gjort mod mig, saa vil jeg gjøre mod ham; jeg vil betale enhver efter hans gjerning.

30 Jeg gik over en doven mands mark og over en uforstandig mands vingaard;

31 og se, der var opløbet idel tidsler paa den; Nælder skjulte dens flade; Stengjærdet derom var styrtet ned;

32 jeg betragtede det og lagde mig det paa hjærte; jeg saae det og tog deraf denne lærdom:

33 Sove lidt endnu, blunde lidt, folde hænderne lidt for at ligge;

34 saa kommer armod som en landløber og trang som skjoldklædt mand.