Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 26de kapitel

1 Som sne om sommer og regn om høst, saaledes staaer ære ikke daaren an.

2 Som spurgen flgrer go svalen flyver, saaledes rammer uforskyldt forbandelse ikke.

3 Svøbe til hesten, bidsel til æslet, og ris til raarens ryg.

4 Svar ikke en taabe efter hans daarskab, at du ikke skal blive h am lig.

5 Svar en taabe efter hans daarskab, at han ikke skal blive viis i sine egne øjne.

6 Den hugger fødderne af og drikker fortrædelighed, som sender bud med en daare.

7 En halt i dands er ordsprog i daaremund.

8 Som en pung med ædelstene i en stenhob, saa er den, som gjør ære ad en daare.

9 En torn opskydt i en druknes haand er ordsprog i daaremund.

10 Mester gjør alt; men den, som lejer en daare, lejer vejfarende.

11 Som hunden, der vender sig til sig eget spy, er taaben, der gjentager sin daarskab.

12 Seer du en mand, som er viis i sine egne øjne, da er der bedre haab om daaren end om ham.

13 Den lade siger: Der er en brølende løve paa vejen, en løve paa gaderne.

14 Døren drejer sig paa sin hængsel, og den lade vender sig i sin seng.

15 Den lade skjuler sin haand i fadet, han gider ikke føre den til munden.

16 Den lade er visere i sine egne øjne end syv, som svare med forstand.

17 Som den, der griber en hund ved øret, er den, som gaaer forbi og harmes over en trætte, som ikke kommer ham ved.

18 Som en gal, der kaster gnister, pile og død,

19 saadan er den mand, som sviger sin næste og siger: spaser jeg ikke?

20 Naar træet er fortæret, slukkes ilden, og naar der ingen bagvasker er, stilles trætte.

21 Kul til gløder og ved til ild, saaledes er en trættekjær mand til at optænde kiv.

22 Bagvaskerens ord er som slag, der gaa dybt i livet.

23 Som sølvskum draget over lerkar er brændende læber med ondt hjærte.

24 Fjenden forstiller sig med sine læber; men i sit inderste nærer han svig.

25 Naar han gjør sin røst yndig, tro ham ikke; thi der er syv vederstyggeligheder i hans hjærte;

26 hans had er skjult ved bedrag, hans ondskab skal aabenbares i forsamlingen.

27 Hvo som graver en grav, falder selv i den, og hvo som vælter en sten op, paa ham ruller den tilbage.

28 Falsk tunge hader dem, den har knust; Hyklers mund volder fordærvelse.