Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 30te kapitel

3. Ordsprog af Agar og flere

1 Agur Jakes søns ord. Sandsagn. Saa siger manden til Itiel; til Itiel og Ukkal:

2 Sandelig, jeg er fæ af mand og har ikke menneskeforstand;

3 jeg har ikke lært visdom eller kjender de helliges erfaring!

4 Hvem foer op til himlen og seer ned? hvem samlede vejret i sine næver? hvem bandt vandet i et klæde? hvem satte alle jordens ender? hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Veed du det?

5 Hvert Guds ORd er rent; han er skjuld for dem, som forlade sig paa ham.

6 Læg intet til hans ORd, at han ikke skal straffe dig, og du skal blive en løgner.

7 To ting beder jeg dig om: nægt mig dem ikke, før jeg døer;

8 lad forfængelighed og løgn være langt fra mig! giv mig ikke armod eller rigdom, men tildel mig mit nødtørstige brød;

9 for at jeg ikke skal mættes og nægte dig og sige: Hvo er Herren? forat jeg ikke skal forarmes og stjæle go forgribe mig paa min Guds navn!

10 Bagtal ikke en tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig og du bære skyld.

11 Der er en slægt, som bander fader og velsigner ikke sin moder;

12 en slægt, som er ren i sine egne øjne, men ikke tvættet af sit skarn;

13 hvor høje ere dens øjne og dens øjenlaage optrukne;

14 en slægt, hvis tænder ere sværd, og hvis kindtænder ere knive til at æde de elendige ud af landet, og de fattige blandt menneskene.

15 Blodiglen har to døtre "givhed, givhed"; der er tre, som ikke blive mætte, og fire sige ikke: "Nok":

16 Helvede og den tillukte moder; Jorden mættes ikke af vand, og ilden siger ikke "nok".

17 Øjet, som spotter sin fader og foragter at lyde moder, skal dalens navne udhugge og ørnens unger æde.

18 Tre ting ere mig forunderlige, og fire forstaaer jeg ikke:

19 Ørnens vej i himlen, slangens vej paa klippen, skibets vej i havets dyb og mandens vej til en jomfru.

20 Saadan er skjøgens viis: Hun spiser, hun visker sig om manden, hun siger: Jeg har ikke gjort ondt.

21 Ved tre ting sættes et land i bevægelse, og disse fire kan det ikke bære:

22 En træl, naar han bliver konge, en nar, naar han bliver mæt,

23 en forskudt, naar han bliver gift, og en tjenestepige, naar hun bliver sin frues arving.

24 Disse fire ere smaa paa jorden, dog ere de visere end de, der har lært visdom:

25 Myrerne, de ere ikke et stærkt folk, men de berede deres føde om sommeren;

26 Bjergmusene, de ere ikke et mægtigt folk, men de bygge deres hus paa klippen;

27 Græshopperne har ingen konge; men de drage ud i hobe;

28 Edderkoppen, hun tager fat med begge hænder, og hun er i kongens slotte.

29 Disse tre har en god gang, og fire gaa godt:

30 Løven, helten blandt dyrene, han gaaer ikke af vejen for nogen;

31 en sadlet stridshest eller en buk og en konge, som ingen tør modstaa.

32 Har du handlet daarlig af overmod, og har du tænkt ondt, saa haand paa mund.

33 Sandelig, den, som trykker mælk, faaer ost deraf; den, som trykker næsen, faaer blod af den, og ægges vrede, kommer kiv deraf.