Bibelen

3. Ordsprogene

Ordsprog af Kong Salomon

Det 31te kapitel

4. Ordsprog af Lemuel

1 Kong Lemuels ord; Sprog, som hans moder lærte ham.

2 Ak, min søn! ak, mit livs søn! ak, mine løfters søn!

3 Hengiv ikke kvinder din kraft, eller dine veje til at ødelægge konger.

4 For konger, Lemuel! for konger er det ikke at drikke vin; for fyrster er ikke lyst til stærk drik;

5 at han ikke skal drikke og glemme loven og forvende al fattigfolks sag;

6 giver den stærk drik, som maa omkomme, og vin til den bedrøvede i sjælen;

7 lad ham drikke og glemme sin armod og ikke mere komme sin møje ihu.

8 Oplad din mund for den stumme, for alle forladte børns sag!

9 oplad din mund, døm retfærdig, skaf den elendige og fattige ret!

10 En brav hustru, hvo finder hende? hun er langt mere end perler værd;

11 hendes mands hjærte stoler paa hende, og han skal ikke fattes føde;

12 hun gjør ham godt og intet ondt alle hendes livs dage;

13 hun skaffer uld og hør og arbejder gjerne med sine hænder;

14 hun er som et kjøbmandsskib, hun lader sit brød komme langtfra;

15 hun staaer op, medens det endnu er nat, giver sit hus mad og sine piger deres bestemte arbejde;

16 hun tænker paa en mark og faaer den, hun planter en vingaard af sine hænders frugt;

17 hun ombælter sine lænder med kraft, og hun gjør sine arme stærke;

18 hun smager, at hendes handel er god; hendes lampe slukkes ikke om natten;

19 hun udrækker sine hænder til tenen, og hun tager fat paa rokken;

20 hun aabner sin højre haand for de elendige og udrækker sin venstre til de fattige;

21 hun frygter ikke for sit hus i snevejr; thi hele hendes hus er klædt i rødt uldent;

22 Tæpper gjør hun sig; bomuld og skarlagen er hendes klæder.

23 Hendes mand er kjendt paa tinget, naar han sidder med landets ældste;

24 hun gjør fint lærred og sælger det, og hun leverer bælter til kjøbmanden;

25 kraft og hæder er hendes klædebon, og hun smiler ad den kommende tid;

26 hun aabner sin mund med visdom, og kjærligheds lov er paa hendes tunge;

27 hun seer nøje, hvordan det gaaer hendes hus, og hun spiser ikke ladheds brød;

28 hendes sønner rejse sig og prise hende lykkelig; og hendes mand roser hende saaledes:

29 Mange døtre vare brave, men du overgaaer dem alle;

30 Ynde er bedragelig og skjønhed forfængelig; men en kvinde i Herrens frygt skal prises;

31 giver hende ros for hendes hænders frugt; hendes gjerninger skal prise hende paa tinge!