Bibelen

3. Ordsprogene

Det 5de kapitel

Formaning om kjærlighed

1 Min søn! agt paa min visdom, bøj dit øre til min forstand!

2 at du maa gjemme gode raad, og dine læber bevare kundskab!

3 Sandelig, skjøgens læber dryppe honning og slibrigere end olie er hendes gane;

4 men bagefter er hun bedsk som malurt og hvas som et tveægget sværd;

5 hendes fødder gaa ad døden, til helvede stunde hendes skridt;

6 Livets vej betænker hun ej; ustadige ere hendes trin, hun ændser dem ikke.

7 Saa hører mig nu, børn lille, og viger ikke fra min munds Ord!

8 Lad din vej være langt fra hende, og kom ikke hendes husdør nær!

9 at du ikke skal give en anden din ære, og den grumme dine aar,

10 at fremmede ikke skulle mættes af dit gods, og dit arbejde være i udlændings hus,

11 saa du maatte sukke paa dit sidste, naar dit kjød og huld er fortæret,

12 og sige: "Hvorledes har jeg dog hadet lærdom, og mit hjerte foragtet tugt;

13 og jeg hørte ikke paa mine læreres røst og bøjede ikke mit øre til dem, som undeviste mig;

14 jeg er snart kommen i al ulykke, midt i forsamlingen og menigheden."

15 Drik vand af din egen dam og det rindende vand af din egen brønd!

16 dine kilder strømme udenfor og dine vanbække paa gaderne!

17 de være ene for dig, og ikke for fremmede hos dig!

18 din kilde vorde velsignet! og glæd dig med din ungdoms hustru!

19 hun er den kjærlige hind, den yndige stenged; hendes ømhed kvægne dig i alle stund, i hendes kjærlighed beruse du dig altid;

20 og hvorfor vil du, min søn, beruse dig i en fremmed og tage en anden i favn!

21 Sandelig! Mands veje ere aabne for Herrens øjne, og hans vejer alle hans skridt.

22 Hans misgjerninger fange ham, den skalk! og han skal bindes med sin synds strikker;

23 dø skal han uden lærdom o gblive drukken i sin store daarskab!