Bibelen

3. Ordsprogene

Det 6de kapitel

Formaning med at gaa i borgen, mod ladhed og andre laster

1 Min søn! er du gaaet i borgen for din næste og har givet haandslag for en anden,

2 er du bunden ved din munds ord og fangen ved din munds tale,

3 saa gjør nu dette, min søn og ved dig! thi du er kommen i din næstes haand; gaa, kast dig ned, træng ind paa din næste!

4 giv ikke dine øjne søvn og dine øjenlaage blund!

5 red dig som raaen af haanden, som spurven af fuglefængerens haand!

6 Gaa til myren, du lade! se hendes veje go bliv viis!

7 hun har ingen fyrste, foged go herre;

8 men om sommeren bereder hun sit brød, sanker i huse sin føde.

9 Hvorlænge ligger du lade, naar vil du staa op af din søvn?

10 Sov lidt endnu, blund lidt, fold hænderne lidt for at blive liggende!

11 saa skal armod komme over dig som en landløber, mangel som skjoldklædt mand.

12 Skarns menneske er slet mand, han gaaer frem med fordrejet mund,

13 han plirrer med øjnene, kradser med fødderne, gjør tegn med fingrene;

14 forvendt er hans hjærte; rænkesmed er han til alle tider, kiv udspreder han.

15 Derfor skal hans ulykke komme pludselig, brat skal han brydes og ingen læge ham!

16 Disse sex hader Herren, og syv ere en vederstyggelighed for hans sjæl:

17 Høje øjne, løgns tunge, hænder, som udøse uskyldigt blod,

18 hjærte, som smeder onde tanker, fødder, som skyndsomt haste til ondt,

19 falsk vidne, som udblæder løgn, og den, som sætter splid imellem brødre.

20 Bevar, min søn, din faders bud, og forlad ikke din moders lov!

21 bind dem stedse paa dit hjærte, knyt dem om din hals!

22 Naar du vandrer, skal den føre dig, naar du ligger, bevare dig, naar du opvaagner, tale med dig;

23 thi en lygte er budet, og loven et lys; og lærdoms tugt er livets vej,

24 saa du vogter dig for ond kvinde, den fremmedes sledske tunge.

25 Begjær ikke hendes dejlighed i dit hjærte, og hun indtage dig ikke med sine øjenlaage!

26 thi for skjøgens skyld betler mand om brød, men mands hustru fanger dyrebar sjæl.

27 Tager mand ild i sin barm, og hans klæder svides ikke?

28 Gaaar mand paa glæder, og hans fødder brændes ikke?

29 Saa gaaer det ham, som indlader sig med sin næstes hustru; ingen bliver ustraffet, som rører hende.

30 Man foragter ikke tyven, naar han stjæler for at mætte sin sjæl, fordi han hungrer;

31 træffes han, maa han betale syvfold og udgive alt sit huses gods;

32 men den, som bedriver hor med en kvinde, er fra sin forstand; hvo, som vil fordærve sin sjæl, lad ham gjøre det!

33 Skjændige hug vil han faa, og hans skam udslettes ikke;

34 thi nidkjær er mandens vrede, han sparer ikke paa hævnens dag;

35 han modtager ingen bod, han stilles ej tilfreds, omdu end bød ham store gaver.

Ordsprogene
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31