Bibelen

3. Ordsprogene

Det 7de kapitel

Advarsel mod skjøgen

1 Min søn, vogt paa mine Ord, gjem mine bud hos dig!

2 bevar mine bud, saa skal du leve, og min lov som din øjesten!

3 bind dem paa dine finger, skriv dem paa dit hjærtes tavle!

4 siig til visdommen: Du er min søster, og kald indsigt din kynding;

5 til at vogte dig for skjøger, den fremmede kvinde, som taler sledske ord.

6 Thi jeg saae ud af mit vindue gjennem mit vinduesgitter,

7 og jeg saae blandt daarerne, og blandt sønnerne blev jeg en ungersvend var, som var fra forstanden.

8 Han gik paa gaden ved hendes hjørne og tog vejen ad hendes hus;

9 det var i skumringen om dagsaften mod midnat, mørkt var det;

10 og se, en kvinde møder ham i skjøgestads med underfundigt hjærte;

11 hun fjaser, hun støjer, hendes fødder blive ikke i hendes hus,

12 nu i stræder, saa paa gader og ved hvert hjørne lurer hun;

13 hun faaer fat paa ham, hun kysser ham, hun gjør sig fræk og siger til ham:

14 "Der hvilede et takoffer paa mig, idag har jeg løst mine løfter;

15 derfor er jeg gaaet dig imøde for at tage dig med flid, og jeg har fundet dig;

16 med puder har jeg redt min seng, med lagener af ægyptisk bomuldslærred;

17 jeg har sprængt mit leve med myrra, aloe og kanel;

18 kom! lad os drukne osi elskov til morgen, og lad os forlyste os i kjærlighed!

19 thi manden er ikke hjemme, han er dragen bort;

20 Pengepungen har han nemlig taget med sig; ved fuldmaanes tid kommer han hjem."

21 Hun bøjer ham ved sin megen tale, ægger ham ved sine glatte læber.

22 Han gaaer efter hende flux som oxen til slagterbænken, og som i fodlænke til daarens tugt,

23 til pilen gjennemborer hans lever, som fuglen til snaren, og han veed ikke, det gjælder hans liv!

24 Saa hører mig nu, børnlille, og agter paa min munds ord!

25 Dit hjærte bøje sig ikke til hendes veje, forvild dig ej i hendes spor!

26 thi hun har fældet mange saarede, stærke i tal ere alle de, hun myrdede;

27 hendes hus er vejen til helvede, som gaaer ned til dødens huler.