Bibelen4. Prædikeren  Det 11de kapitel Gavmildhed 1 Skik dit brød til søs, du vil finde det mange dage efter. 2 Del ud til syv, ja til otte, thi du kan ikke vide, hvad ulykke der skal ske paa jorden. 3 Fyldes skyerne, udstrømme de regn paa jorden, og falder træ i syd eller nord, hvor træet falder, der skal det blive. 4 Hvo som agter paa vejret, faaer ikke, og hvo som seer paa skyerne, høster ikke. 5 Ligesom du ikke forstaaer, hvad vindens vej er, og hvorledes ven skabes i moders liv, saaledes forstaaer du ikke Guds gjerning, hvordan han gjør det altsammen. 6 Saa din sæd om morgenen, og lad ikke din haand hvile om aftenen, thi du veed ikke, om det eller det er det rette, eller de begge ere lige gode. 7 Lyset er behageligt, og det er godt for øjnene at se solen. 8 Men om et menneske end lever mange aar, glædes han ved dem alle! Dog komme han de mørke ihu, thi de kunne blive mange; alt, hvad der kommer, er forfængelighed. - 9 Glæd dig, du unge i din barndom, og lad dit hjærte være dig vel tilmode i din ungdoms dage! og du vandre paa dit hjærtes vej og efter dine øjnes syn, men viid, at for alt dette vil Gud føre dig for dommen. - 10 Jag harme fra dit hjærte, lad det onde være fjernt fra dit legem; thi barndom og livets morgenrøde er forfængelighed! |