Bibelen

4. Prædikeren

Det 4de kapitel

Verdslig visdom priser ufødt lykkelig

1 Saa vendte jeg mig og saae alle de undertrykkelser, som ske under solen, og se, undertrykkelses taarer, og ingen trøster ho dem! Vold af deres undertrykkeres haand, og ingen trøster hos dem!

2 Da prisede jeg de døde, som forlængst vare døde, fremfor de levende, som ere i live endnu,

3 og lykkeligere end dem begge den, som endnu ikke er bleven til, som ikke har seet den onde gjerning, som øves under solen. -

4 Saa saae jeg al besværlighed og alt held med gjerningen, at det blev den enes misundelse af den anden. Ogsaaa det er forfængelighed, en jagt efter vind!

5 Daaren folder sine hænder og tærer sit eget kjød!

6 Haandfuld med ro er bedre end begge hænder fulde med møjsommelighed og en jagt efter vind. -

7 Saa vendte jeg mig og saae forfængelighed under solen.

8 Der var en, og han var ikke selvanden, han havde hverken søn eller broder, men der var ingen ende paa alt hans arbejde, og hans øjne mættedes aldrig af rigdom; og "for hvem arbejder jeg og nægter min sjæl det gode?" Ogsaa det er forfængelighed og en ulykkelig sag. -

9 Bedre to end een, thi de have god løn af deres arbejde.

10 Falder de, kan den ene rejse sin fælle; men ve den ene, hvis han falder, og der ingen anden til at rejse ham.

11 Ogsaa naar to ligge sammen, have de varme; men den ene, hvor kan han blive varm?

12 Og hvis nogen vilde overfalde den ene, kunde to staa ham imod, og treløben snor rives ikke over i hast. -

13 Bedre er fattig svend, som er viis, end gammel konge, som er daare, som endnu ikke veed at lade sig raade.

14 Thi af fangehus gik han ud for at blive konge, ja i sit kongerige var han fattig født;

15 og jeg saae alle de levende, som vandre under solen, hos den anden søn, som skulde staa i hans sted;

16 der var ingen ende paa hele folket, paa alt, som var for deres aasyn; men endog den følgende slægt glædede sig ikke over ham. Thi er ogsaa det forfængelighed, en jagt efter vind.

17 Vaer din fod, naar du gaaer til Guds hus, hold dig nær til at høre fremfor som daarer til at ofre; thi de forstaa ikke, at de gjøre ilde.

Prædikerens Bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12