Bibelen

4. Prædikeren

Det 5de kapitel

Forskjellige leveregler

1 Overil dig ikke med din mund, og dit hjærte forhaste sig ikke med at fremføre et ord for Guds aasyn, thi Gud er i himlen, og du er paa jorden, derfor skulle dine ord være faa.

2 Thi drømme komme med megen fortræd og daarens røst med mange ord. -

3 Naar du gjør Gud et løfte, maa du ikke tøve med at betale det, thi han har ingen behag i daarer. Hold, hvad du lover;

4 bedre at du intet lover, end at du ikke holder, hvad du lover.

5 Tilstæd ikke din mund at gjøre dit legeme til syndoffer, og siig ikke til sendebudet, at det var en fejltagelse! hvorfor skal Gud fortørnes for din røst og fordærve dine hænders gjerning?

6 Thi som der i mange drømme er megen tomhed, saa og i mange ord! Thi frygte du Gud!

7 Seer du den fattige fortrykt, ret og retfærdighed fortrængt i et land, skal du ikke forfærdes over dette; thi der er høj over høj, som varer derpaa, og den højeste over dem begge!

8 Jordens ypperste i alle maader er han, landets ærede konge!

9 Den, som elsker penge, bliver aldrig mæt af penge, og den, som elsker rigdom, faaer aldrig gavn deraf. Ogsaa dette er forfængelighed.

10 Hvor godset formeres, bliver der mange, som fortære det; hvad fordel da for dets ejere, uden at de se derpaa?

11 Sød er arbejderens søvn, hvad enten han spiser lidt eller meget; men den riges overflødighed tillader ham ikke at sove.

12 Det er den slemme syge, jeg saae under solen: Rigdom gjemt af sin herre til hans ulykke;

13 og denne rigdom forgaaer med ulykkelig sorg; han havde avlet en søn, og han har ikke det mindste i sin haand!

14 som han kom af moders liv, skal han nøgen vende tilbage for at gaa, som han kom, og han skal ikke tage det ringeste af sit arbejde, som han kan føre i sin haand!

15 Det er og den slemme syge i alle maader, at som han kom, saa skal han gaa, og hvad nytte for ham, at han har slidt for vind!

16 at han alle dage spiste i mørke, ærgrede sig saare, havde sygdom og fortræd!

17 Se, jeg har erfaret, at det er godt og smukt, at mennesket spiser og drikker og nyder godt af alt sit slid, som han arbejder i under solen i det tal af levedage, som Gud har givet ham; thi det er hans del;

18 og hvert menneske, som Gud har skjænket rigdom og gods og givet magt til at nyde deraf og tage sin del og glæde sig i sit arbejde - det er en Guds gave;

19 thi han tænker ikke meget paa sine levedage, thi Gud giver ham vidnesbyrd i hans hjærtes glæde.